tag:blogger.com,1999:blog-6986260760828366302024-03-13T15:50:52.618+00:00Lone Theils, LondonWhat I eat, what I read and who I meetLone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.comBlogger53125tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-43989492032604671272012-10-17T11:50:00.000+01:002012-10-17T11:50:17.557+01:00Of all dogs, the hotdog is the noblest....<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>1027</o:Words>
<o:Characters>4766</o:Characters>
<o:Company>Another Theils Production</o:Company>
<o:Lines>105</o:Lines>
<o:Paragraphs>36</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>5757</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>14.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves/>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:DoNotPromoteQF/>
<w:LidThemeOther>DA</w:LidThemeOther>
<w:LidThemeAsian>JA</w:LidThemeAsian>
<w:LidThemeComplexScript>X-NONE</w:LidThemeComplexScript>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:SplitPgBreakAndParaMark/>
<w:EnableOpenTypeKerning/>
<w:DontFlipMirrorIndents/>
<w:OverrideTableStyleHps/>
<w:UseFELayout/>
</w:Compatibility>
<m:mathPr>
<m:mathFont m:val="Cambria Math"/>
<m:brkBin m:val="before"/>
<m:brkBinSub m:val="--"/>
<m:smallFrac m:val="off"/>
<m:dispDef/>
<m:lMargin m:val="0"/>
<m:rMargin m:val="0"/>
<m:defJc m:val="centerGroup"/>
<m:wrapIndent m:val="1440"/>
<m:intLim m:val="subSup"/>
<m:naryLim m:val="undOvr"/>
</m:mathPr></w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" DefUnhideWhenUsed="true"
DefSemiHidden="true" DefQFormat="false" DefPriority="99"
LatentStyleCount="276">
<w:LsdException Locked="false" Priority="0" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Normal"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="heading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="35" QFormat="true" Name="caption"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="10" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" Name="Default Paragraph Font"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="11" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtitle"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="22" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Strong"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="20" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="59" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Table Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Placeholder Text"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="No Spacing"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Revision"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="34" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="List Paragraph"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="29" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="30" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="19" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="21" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="31" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="32" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="33" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Book Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="37" Name="Bibliography"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" QFormat="true" Name="TOC Heading"/>
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Of all dogs, the hotdog is the noblest. It feeds the the
hand that bites it.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Charles W.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Hver gang jeg kommer til Danmark, så er der én ting jeg
længes efter og det er en hotdog.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Det er den kulinariske version af en mor, der står med et
kippende papirsflag, fornuftige sko og en Fjällræven i ankomsthallen i Kastrup.
Det er en krammer og velkommen hjem på en meget jordnær, ukunstlet måde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Det er så dansk som det overhovedet kan blive.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Bortset fra, at det er det selvfølgelig ikke. Hotdoggen er
opfundet af en tysker og navngivet af en amerikansk journalist omkring 1900. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Det er bare vores version, der blevet et symbol på en slags
nationalfølelse. Det i en sådan grad, at det var dette kulinariske vidunder af
røde pølser smidt ind i et hotdogbrød, der blev gratis uddelt under OL i danskerlandsbyen
i Sankt Katherine´s Dock. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Man kunne selvfølgelig mene, at det ville have været på sin
plads at sætte René Redzepi ind med pindemadder af søpindsvinetestikler med
havtorn for at slå et slag for dansk gastronomi. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Men valget faldt altså på den folkelige hotdog i stedet for,
ganske vist i en modificeret version, der åbenbart skulle undgå at fornærme de
britiske ganer. De knaldende nationalrøde pølser var skiftet ud med kogte brune
og der var ikke så meget som et råt løg i sigte.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Det var volumen og det fungerede. Mange glade briter, danske
turister og andre kom forbi og forlod med det indtryk, at den danske hotdog er
en lidt lunken og slatten, men i det store og hele ret velsmagende affære.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Det var lidt skuffende i forhold til ur-hotdoggen, altså den
originale hotdog, prototypen man fik første gang man forsøgte at ramme munden
med det lidt snaskede missil. Den, der kommer til at sætte standarden for alle
de hotdogs man i et langt liv kommer til at sætte til livs hvis man er et
kødædende væsen med en impulskontrol under middel. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Min ur-hotdog kommer fra en rigtig pølsevogn. Og den bliver
nok købt en kold eftermiddag i november på vej hjem fra byen, hvor man har
kolde fingre og måske også lidt ondt i håndleddet fordi man kom til at låne for
mange bøger på biblioteket og nu er posen for tung. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Man er ganske enkelt er for sulten til at
vente på aftensmaden og så kommer pølsevognen til syne med sit gule lys. Et
fyrtårn for en sulten i havsnød. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Den ristede pølse (for jeg foretrækker ristede pølser) har
ligget længe nok på den firkantede pande til at få helt sprødt skind, men ikke
længe nok til at få rynker. Der er altid ketchup, sennep og remoulade på. En
rutineret pølsemand ved at sennep skal altid være i midten så den ikke brænder
i mundvigen. Der er begge slags løg på og der er rigeligt med agurkesalat. Og
der er altid en kold Cocio til. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Man får alligevel snask ud over det hele og man ender altid
med få revet 14 ¾ meget tynde servietter ud af metalbeholderen og føle at man
har ketchup mellem pege- og langfingeren, sennep på jakkeopslaget, rå løgånde
og en lille smule dårlig samvittighed.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Sådan er det bare.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Der er ikke rødkål på som der er i Østjylland hvis man uden
lokalkendskab kommer til at sige ”med det hele”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Der er heller ikke potatismos eller rejesalat på som den
vores nordiske naboer insisterer på. Rejesalat? Hver gang jeg hører det, så
tænker jeg på en fuld svensker, der lavede et væddemål om hvorvidt man kunne
starte en national kulinarisk tradition, der er endnu mere absurd end kaviar på
tube. Og vandt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Men sandheden er, at jeg på ene side er purist og på den
anden er parat til at glad og troløst vælte mig ud i andre versioner af
sandheden om hotdogs.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Jeg elsker at købe en rigtig New Yorker-hotdog (eller to)
med knaldende gul sennep og sauerkraut og oksekødspølse mens jeg står og skuer
ud over Times Square.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Den smager mindst lige så godt som min danske ur-hotdog. Det
er bare noget andet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">I London har jeg fundet et fantastisk sted på South Bank,
der laver verdenshotdogs. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">The Engine er streetfood når det er bedst. I den ombyggede
brandbil, der holder ved Themsen kan man eksempelvis få en amerikansk
inspireret hotdog med hjemmelavet løgmarmelade og barbecue-sauce, eller en
japansk komplet med wasabi-mayonnaise og drysset med tørret tang. Indehaveren
har forstået noget grundlæggende om hotdog: Man kan lege med meget så længe de basale
ingredienser er på plads. Hans pølser er ægte frankfurtere, importeret fra
Tyskland med den rigtige slags kød, den perfekte røgning og ingen af de absurde
ingredienser så som salvie som briterne ødelægger deres pølser med. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Og når jeg er i København er jeg begyndt at af og til smutte
ind forbi den toptunede pølsemand overfor hovedbanegården ved siden af Andersen
Bakery. Her er to slags pølser, svin eller okse og håndlavede hotdogs med
hjemmerørt remoulade, håndstegte løg og ikke et øje tørt når den økologiske
cacaomælk til en formue bliver langet over disken.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Nogen gange er man bare i humør til en hotdog på speed. En,
hvor der er blevet gjort sig lidt umage. Andre dage må man smutte over på
Rådhuspladsen, fordi det er kun kun den originale version, der kan ramme lige
det hotdogformede hul man har i maven og <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>gøre det hele godt igen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Mit forhold til pølsevogne er langt, men til gengæld ikke
særligt komplekst.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Historien går i min familie, at jeg var så lille at jeg
stadig sad i barnevogn, da min bedstefar hørte de første ord jeg nogensinde
havde ytret i hans nærvær. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Han havde fået den vane at tage mig ud på en gåtur i
barnevognen og luske forbi den lokale pølsevogn og snuppe sig en hotdog. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Jeg blev spist af med en lille rød pølse, nænsomt fisket op
af det halvvarme vand og pakket ind i et serviethåndtag og overrakt af hvad jeg
formoder må være en storsmilende pølsemand, parat til at dikke ungen under
hagen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Jeg så på pølsen, så på min bedstefar. Og var det jeg ytrede
mig.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">”Ha ketchup på”, forlangte jeg.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Man ved vel hvordan man vil have sin pølse.</span><o:p></o:p></div>
<!--EndFragment--></div>
Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-71154537884311298132012-08-03T01:51:00.000+01:002012-08-03T01:51:20.133+01:00Noma, Noma, Noma, hvornår kommer den dag...<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Lad mig starte med at fortælle at jeg skriver dette fra min sofa, hvor jeg sidder i pyjamas med Mac´en balancerende på skødet og meget halvhjertet ser Jamie Oliver i færd med at vise hvordan man bager en kartoffel i en mikroovn. Han siger ordet knarly tre gange i minuttet (marginalt bedre end pukka) mens han halser rundt i en konkurrence med sig selv om at tilberede et måltid på 30 minutter. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Hvad er det han skal nå? Det er jo ikke fordi nogen, der får tilbudt Jamie Oliver-mad skrider hvis det tager 33 minutter. Eller 40. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Nogen gange er man nødt til at sidde i en sofa og spise Heston Blumenthals rejecocktail fra Waitrose i plasticbøtte med hjemmehakket avokado i for lige at tvinge sig selv ned på jorden igen når man har været oppe og kysse den kulinariske himmel.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Hverdagen skal jo hænge sammen. En hverdag med en prikket pyjamas og Jamie Oliver, der siger knarly om selv Worchester sauce.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Selv efter en sanselig overdosis jeg sent vil glemme.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Dagen for middagen på Noma på Claridges var endelig kommet. Den havde stået der i kalenderen og struttet med sine fine turkise bogstaver i mange, mange uger. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Den burde have stået alene der, rank og strunk, men det er OL-tid og der er ærligt talt et fuldstændigt absurd tilbud af ting man smider i nakken på journalister med henblik på at charmere dem og pludselig fik jeg simpelthen mulighed for at komme med Orient-Ekspressen nøjagtig samme dag.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Afgang om formiddagen, hjem sent eftermiddag. Lige nok til at der var 20 minutter til at runde residensen og få frisket håret lidt op.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg kan dårligt beskrive min barnlige glæde, da jeg stod der på Victoria Station med et krus Starbucks i hånden og drejede forbi den almindelige trafik af morgentravle Londonere på vej til arbejde i deres plebejer-tog.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Selv skred jeg ned forbi McDonald´s og ned til spor 2 og indtjekningen på det legendariske tog. Der var rullet en lille rød løber ud, der stod en mand i tophat og man fik sin billet i en folder af ”genuine leather”.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Der var bare så meget mere stil over det, allerede inden jeg kom om bord, at Northern Line fra Golders Green bare aldrig bliver det samme igen.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg kunne skrive i timevis om stemningen, om tjenerne i deres kridhvide uniformer med deres Sirs og Madams, om hvordan det er at sidde i en lænestol. Ja, en lænestol, mens Kents bløde grønne bakker ruller forbi i behageligt tempo som var de en kulisse netop skabt til ens almene fornøjelse. Om de fine kobberindfattede lamper, om krystalglassene, der sang, hvis man skålede med sin sidemand i champagne eller sommerlig engelsk hvidvin, om Agatha Christie-romantikken, der bestemt ikke blev mindre af at jeg spiste min frokost med udsigt til en Hercule Poirot-lookalike.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men jeg vil nøjes med at servere et enkelt faktum, der jo på sin egen måde siger alt hvad man har brug for at vide om The Orient Express. På toilettet i Ibis-vognen er der overdådigt smukke mosaikker på gulvet.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Hvad behøver man mere at vide end det?</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Vi endte i Whitstable, hvor vi fik serveret jazzmusik, mere champagne og jeg fandt ud af at jeg i alle disse år hvor jeg troede jeg ikke brød mig om østers havde gået aldeles fejl af mig selv.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det var jo en slags turistfremstødstur, så det ene øjeblik stod jeg foran en kvinde med en fyrtårnshat, der ville gøre reklame for Norfolks fremragende kyststrækning, det næste blev jeg fotograferet sammen med Robin Hood i komplet grønt udstyr, læderhat og bue. Det var først bagefter, da jeg kom hjem og studerede billedet, at jeg indså det måske var en smule upassende at stå ved siden af manden, der tog fra de rige og gav til de fattige og storsmilende vifte med et krystalglas fyldt til randen med champagne. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">The Irony.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Mens Jamie Oliver kværner videre om knarly brownies har jeg slået Afrodisiacs (elskovsmidler) op. Jeg har aldrig nogen sinde sådan for alvor troet på deres effekt og Wikipedia melder også tørt, at der egentlig ikke er noget videnskabeligt belæg for at visse fødevarer skulle fremme nogen som helst drifter.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Derimod medgiver Wikipedia, der nok ikke nogensinde har haft en dag som jeg havde det i går, at der kan være tale om det man kalder sympatisk magi, altså eksempelvis at man tillægger et objekt særlige værdier på grund af dets form. Eksempelvis østers. Eksempelvis asparges. Og så videre. Man kan jo lave sin egen liste. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Dette interessante fænomen blev først beskrevet af den skotske antropolog Sir James George Frazer, der beskæftigede sig med magi og overtro i det toneangivende tobindsværk The Golden Bough, der udkom første gang i 1890. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og det er måske i virkeligheden der jeg havde placeret fænomenet. Som en slags sød overtro. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Misforstå mig ikke. Jeg er i særdeleshed bevidst om forbindelsen mellem mad og andre kropslige behov. Jeg hylder denne alliance og synes eksempelvis at det giver rigtig fin mening at gå ud og spise middag med en date hvis man gerne vil vide noget om hvordan alle mulige andre ting kan forløbe. Man kan jo gøre sig sine egne tanker om folk, der sidder og prikker forsigtigt med gaflen og dem, der kaster sig over bøfferne, så kødsaften står om dem. Og alle dem midt i mellem, der bestiller salat, knipser af tjeneren, ikke lægger drikkepenge, ved en masse om vin eller taler om deres eks-kærester over tikka marsalaen.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men der er ingen, der skal bilde mig ind at knuste næsehornshorn skulle gøre en mand mere mandhaftig eller at hajfinnesuppe skulle få kvinderne til at dåne.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Den eneste ret jeg tiltror den slags egenskaber er Baba ganoush, der er lavet af aubergine som jeg jo elsker. Den ret mente man i det gamle Arabien var så uanstændig, at det var farligt at lade ugifte kvinder indtage den. Man blev for løssluppen. Og det tror jeg faktisk gerne om Baba ganoush. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg hælder måske mere til en slags Babettes Gæstebud slags forførelse. Hvor det er stemningen, det er udsøgtheden af de fantastiske ting man får proppet i munden. Det er en kombination af det hele.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Når det er sagt, så vil jeg lige påpege, at jeg på denne lyksalige tirsdag indtog champagne i uforskammede mængder, østers, kaviar, trøfler og råt kød som jeg spiste med de bare hænder.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Noma var en oplevelse for livet. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg sidder her med menuen foran mig. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Ja, jeg spiste levende myrer, akkurat som de fem andre brave mennesker ved bordet. Det var ret nummer to og de kom i et patentglas på blade af savojkål. Og de smager sådan lidt syrligtskarpt inde i munden. Som en hurtig lille eksplosion af smag, der forsvinder så snart den har prikket smagsløgene. Haps.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Man kan diskutere den næringsmæssige værdi i myrer (der i øvrigt var danske, medbragt til London og - må man formode- økologiske.) </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Personligt tror jeg simpelthen det handlede om at sige til folk at, nu kommer der til at ske noget andet end det der plejer at ske når de går på restaurant. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det var en invitation til at tage denne fuldstændig surrealistiske oplevelse af at spise levende insekter og brug den som afsæt til at give slip og lade sig forføre.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Nomas lille britiske joke var at servere scones & tea. De bedste scones jeg nogensinde har smagt og jeg troede ellers at jeg havde smagt toppen på Langhams Hotel, der serverer dem nybagte med lavendel og honning.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men Nomas var små, lækre luftige fabuleringer over det meget britiske udgangspunkt serveret med smør med et fedt lag salt kaviar over. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg plejer normalt at have et mildest talt problematisk forhold til fiskeæg, men her var det perfektion. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Senere i menuen dukkede der en østers mere op i selskab med kærnemælk. Indtil denne dag havde jeg spist én sølle østers engang i Nordfrankrig. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Nu dukkede dagens tredje op og jeg spiste den som en pro, mens jeg sendte en kærlig tanke til den indsigtsfulde Sir Frazer. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og så kom den legendariske og efterhånden klassiske Noma-kreation tartaren med estragon, der skal spises med de bare næver…</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Nu har jeg faktisk aldrig spist på det rigtige Noma i København, så jeg ved ikke hvordan lige præcis den ret føles i de nordiske lokaler på Strandgade 93.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Men jeg kan sige så meget, at på det meget, meget fornemme Claridge´s, hvor jeg normalt kun kommer når jeg skal interviewe filmstjerner, føltes det simpelthen…uartigt. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">På den der måde, hvor man kan mærke blodet rulle lidt hurtigere i årerne og man lige fanger sin bordherres blik mens man sidder fuldstændig uhæmmet, uragtig og propper råt kød i munden og når at tænke alt muligt inden man lige præcis i sidste øjeblik når at sige til sig selv at det her er jo et pænt sted inden man lader sig rive fuldstændig med. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Så var der lam i hø. Og det var saftigt og så mørt at det faldt fra benet så man var ved at få tårer i øjnene. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Nogen kom med vin i passende intervaller, men det var nærmest sådan en slags baggrundsting. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Da det var tid til dessert kom René Redzepi selv ud i lokalet og gik sin rundtur. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Han fortalte blandt andet at hans arbejdsdag starter omkring 7.30 og slutter efter midnat. Noget ferieophold i London er det ikke for Noma-holdet.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg var glad for at have smagt den mad jeg nu har skrevet om flere år i træk når jeg har dækket Verdens 50 bedste restauranter. Nu ved jeg hvad det er de britiske madanmeldere fabler om.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Pludselig kunne jeg huske et interview jeg havde lavet med The Observers madanmelder Jay Rayner, der er en stor Redzepi-fan. Han fortalte om sit besøg på Noma.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">”Det kræver edderbankeme nosser at servere et stykke råt kød uden bestik i sin restaurant”, forklarede han mig dengang.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Nu vidste jeg præcist hvad han mente.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Resten må bare skyldes kemi. Eller måske bare sympatisk magi. Hvem ved?</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Vi fik chokoladeovertrukne chips med fennikelfrø at gå hjem på.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Og pænt hjem gik vi. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Og nu sidder jeg her og ser Jamie Oliver fumle med en mikroovn og forklare at hakket oksekød virkelig er økonomisk i brug, mens han steger det hårdt på en Jamie Oliver-pande. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">På den knarly måde. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<span style="font-size: large;">Det er vel en slags kulinarisk koldt brusebad, tænker jeg.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt; tab-stops: 169.5pt;">
<br /></div>
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-82238171059781980142012-07-10T13:11:00.001+01:002012-07-10T13:12:25.962+01:00Auberginenørderi<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det var midt på dagen og nok på den uforskammede side af 44 grader varmt. Solen var i ondt lune og bed i hver eneste lille stykke hud, der vovede at stikke uden for tøjet. Ethvert fornuftigt menneske ville befinde sig på en græsk ø, på en lille sandstrand med sin drømmeseng placeret i skyggen af et stort træ, en sukret iskaffe inden for rækkevidde og med det største filosofiske dilemma bestående i valget af om den næste badetur skulle være lige nu eller den kunne vente til man var færdig med næste kapitel i den kriminalromanen man blev med at få sand på siderne af. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men her gik jeg rundt på gaderne i Kolonaki-bydelen i Athen sammen med min stakkels ledsager og tapsvedte, mens jeg flagrede rundt med min iPhone indstillet på GPS og et gulnet avisklip i hånden.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Vi var på skattejagt.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Vi var på skattejagt fordi jeg for ca. fire år siden læste en artikel i The Observers månedlige Food Magazine, der havde fået den geniale ide at stille en række fremtrædende madanmeldere, forfattere og andre kendere af god mad det enkle spørgsmål: Hvor kan man få den bedste….cheesecake, burger, kobe-bøf, østers, brunch og så videre. Jeg tror mindst der var 100 ting på listen, der var strøet med hvad der lød som fantastiske steder over hele verden.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men der var kun en ting, der greb mig om hjertet i en sådan grad, at jeg ganske enkelt var nødt til at rive den ud og hænge den på min opslagstavle og vente på at jeg en skønne dag ville kunne få den oplevelse med og den handlede om hvor i verden man kan få den allerbedste aubergine serveret:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">”The aubergines were slow-baked for six hours, brought to the table whole, and skinned in front of us. They took out the flesh, crisscrossed the aubergines with two knives and then added whipped cream with hazelnuts, lemon, sweet pepper, oil, feta cheese, salt and pepper. </span>Incredible.”</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det er kok på Les Deux Salons, Wild Honey og Arbutus i London Anthony Demestre, der har skrevet dette stykke fremragende aubergine-erotica og derfor var ansvarlig for at jeg nu gik her i den stegende middagshede i et nydeligt beboelseskvarter og ledte efter Polemou nummer 22, hvor den her efterhånden i mit hoved sagnomspundne aubergine ville blive serveret.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg ved godt, som min ledsager påpegede, at beskrivelsen jo egentlig er en opskrift så man sagtens kunne gøre det selv (forudsat man har seks timer til langsomt at riste en aubergine i ovnen). Men pointen var at jeg ville gå til moderkilden, til den oprindelige version af dette vidunder og smage hvordan det virkelig skulle laves inden jeg ville driste mig til at forsøge at genskabe det i mit eget køkken.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det er som en hovedregel meget godt at vide hvad det er man skal lave, inden man går i gang. Jeg forsøgte f.eks. engang for mange år siden at lave chapati til en kæreste ud fra en opskrift og med meget lidt praktisk viden om hvad det var for nogen størrelser. Han hævder vistnok stadig at der var tale om et muligt mordforsøg og under alle omstændigheder et seriøst anslag mod hans helbred. Jeg ved det ikke med sikkerhed, for vi taler ikke længere sammen.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Mens vi gik der med sveden dryppende ned af ryggen forbi skyggefulde huse, appelsintræer og indåndede den der særlige Athen-aroma, der kommer af titusindvis af scootere, svedende mennesker og tørrede krydderier, kom jeg igen i tanker om hvor undervurderet det græske køkken egentlig er.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">De har masser af fantastiske råvarer som italienerne, masser af attitude som spanierne. Men det er ligesom næsten aldrig det græske køkken, der ender som nogens favorit. Grækerne er det på den måde gået lidt som Danmark til EM. De er bare kommet i dødsgruppen af fuldstændig overlegne nationer, så man glemmer at se på hvad de så rent faktisk kan.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men der er tzaziki lavet af svalende græsk yoghurt, revet agurk, hvidløg, god olivenolie, der er yoghurt serveret til morgenmad med gylden, fed honning og cremede friske valnødder eller hjemmedyrkede pistacier, der er moussaka (igen med aubergine) der er souvlaki, grillet kød, der smager af røg, citronsaft og vild oregano, der vokser på bjergsiderne, der er butterbeans i tomatsauce med dild, friskplukkede figner med lyserødt kød, der skal suges ind i munden. Der er forbilledlig enkel græsk salat med de måske bedste tomater i verden, milde knasende rødløg, læskende lysegrønne agurker, skinnende sorte Kalmata-oliven og en stor fed klods hvid porøs feta. Gerne serveret med havudsigt. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og der er grækernes mange fantastiske variationer over emnet tilbedelse og tilberedelse af auberginen. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>En filosofi jeg kun kan tilslutte mig. De sortlilla ovale skønheder med det hvide eftergivende kød er en af mine all time yndlingsingredienser.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og det gode ved Grækenland er at jeg denne gang jeg har fået genkendelsens glæde ved gamle ting, men også har opdaget nye dejlige ting. Så som at man kan købe kapersblade på glas og putte dem i tomatsalat.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Langt om længe var vi fremme ved Polemou 22, hvor man serverede verdens bedste auberginer. Det var en fin hvid bygning med et tårn der ragede op over Kolonaki halvvejs oppe af en stejl bakke. En bygning, der var fortvivlende tom. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Vinduerne var støvede og klistrede til med gule sedler om hvor man skulle ringe hen for at leje lokalerne. Det var længe siden græske tjenere med sans for teater havde bragt auberginer ind til noget som helst bord og serveret dem i dekadent stil.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">For lige at være helt sikre stoppede vi en mand på gaden og spurgte om vi var det rigtige sted. Jo, svarede han med et suk. Men restauranten lukkede for et år siden.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Om det var den økonomiske krise ved vi jo strengt taget ikke, men auberginerne kunne det ikke have været. Det er jeg overbevist om. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Oven på dette slag kunne det ikke været tale om at gå, så vi prajede en taxi med en storrygende græsk taxichauffør, der kunne køre os tilbage til Syntagma-pladsen, hvorfra vi kunne gå hen til en anden græsk restaurant, der serverede Aubergine Aivalliotiki (flækket, sovset til i en fantastisk tomatsauce efter lagkageprincippet, dekoreret med hvid yoghurt og serveret kold). Det føltes som det eneste, der ville hjælpe en lille smule.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg sad sådan lidt mut i taxien og skulle lige komme mig over det faktum, at jeg var kommet et år for sent, da min ledsager spurgte om hun egentlig måtte se det der famøse avisudklip.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Efter lidt roden rundt hev jeg det op af tasken. Hun studerede det en smule. Og sagde så.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">”Hey, har du set nedenunder? Der står hvor man kan få de bedste cheeseburgers i hele verden. Det er i New York.”</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">”Hmm.” </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg tog klippet tilbage og studerede det. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Ganske rigtigt. De bedste cheeseburgers i verden kan fås på Little Owl restaurant i New York. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og de vover bare på at lukke inden december.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-67885180386795131032012-05-25T18:14:00.002+01:002012-05-25T20:22:45.214+01:00Om landkrabber og litterære forbilleder<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /> </div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">For nogen måneder siden var jeg i Harvey Nichols Foodhall i Knightsbridge sammen med en ven.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Det var en af den slags aftener, hvor man drysser rundt og ikke skal købe noget særligt. Vi skulle bare have lidt tid til at gå inden vi skulle spise indisk.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Jeg stod lidt og pillede ved en flaske Tabasco med Chipotle, bladrede formålsløst i en kogebog, kiggede på chokolader, franske bønner i glas og pludselig fik jeg øje på den:</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Dåsen med krabbekød.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Der stod Royal Crab på og der var et billede af en stor rød krabbe, der var afbilledet med så imponerende kløer, at den så ud som om den kunne klippe søkabler over inden morgenmaden. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Den var simpelthen så flot og med et slag var jeg tilbage på Karbudjan i lasten. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Krabben med de gyldne klør er ikke mit yndlings Tintin-album (det er De syv krystalkugler), men det står stadig for mig som en af de mest magiske albums, der havde en næsten magisk dragende kraft da jeg læste det første gang som barn.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Der er ærkeskurken med det sjove navn Omar Ben Salaad. Jeg synes det var vildt sjovt han hed salat da jeg var ni år. Og så er der den fænomenale scene, hvor Kaptajn Haddock (min ubestridt største litterære helt) går amok på en flok skydende beduiner, der får en svada af skældsord så smuk at man nærmest får tårer i øjnene. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Perfid poesi af første kvalitet.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Det hænger måske sammen med at min far læste Tintin højt for mig, da jeg var lille og han synes altid Tintin var lidt af en tøsedreng. Vi holdt altid med kaptajnen, min far og jeg. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Og kaptajnen træder virkelig i karakter i ørkenen. Ikke kun mod beduinerne, men også da han i et febersyn (muligvis delirium) ser Tintin som en flaske champagne. Det er en af de fineste og første surrealistiske drømmesekvenser i europæisk tegneseriekunst.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Så jeg var jo nødt til at købe den dåse krabbekød, der stod der på hylden og spandt en gylden tråd direkte til barndommens land.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">I kurven røg også en lille flaske balsamico, bare for en god ordens skyld. Så gik jeg op til kassen.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">”Det bliver 28,50 pund” sagde damen.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Da var jeg nok lige nødt til at lave en slags ufrivillig åndedrætsøvelse.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Når man er kommet ud af butikken og på en eller anden måde får tingene sat tilbage i perspektiv går det op for en, at man jo bare kunnet have sagt: Nejmen, så tror jeg lige vi lader den stå, drejet pænt om på hælen og rystet på hovedet over de galninge i Harvey Nichols, der virkelig tror at nogen er så tåbelige at betale den slags afsindige priser for et stykke konserveret skaldyr.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Men i situationen faldt det mig ikke ind. Jeg stod bare og tænkte: Jeg har lige købt en dåse krabbekød til over 200 kroner.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Hvad kan jeg nogensinde gøre ved det krabbekød, så det er pengene værd?</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Det må jeg sige har været et spørgsmål, der har ligget en lille smule i baghovedet hver gang jeg har fået et glimt af den magiske dåse inde bag de ca. 117 glas med chutneys og diverse beholdere med <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>hummerbisque, kikærter og siciliansk tomatpassata, der slås om den trange plads i mit skab.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Men jeg tror faktisk jeg har fået et par gode bud i den forløbne uge.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Det første bud stammer fra et projekt jeg har sat i værk for at udnytte mit gastronomiske bibliotek bedre.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg har besluttet mig for at mindst én gang om ugen skal jeg lave noget jeg ikke har lavet før og det skal være fra en ny kogebog hver uge indtil jeg er kommet igennem dem alle. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Muligvis har jeg sat mig selv på en umulig opgave som manden i Douglas Adams´ roman A Hitchikers Guide to the Galaxy, der så det som en livsopgave at fornærme alle mennesker på planeten i alfabetisk rækkefølge og blev sindssyg fordi der jo hele tiden kom nye mennesker til og han aldrig blev færdig.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">På samme måder har min hylde med kogeboger en tendens til hele tiden at vokse sig større (jeg bruger her ordet hylde i løs definition som i en hel reol).</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Men man skal jo starte et sted, så i ugen der gik fandt jeg den smukke Seasonal Food frem fra Marie Claire. Den er så lækkert stylet man skal beherske sig for ikke at rive nogen af siderne ud, rulle dem sammen og dyppe dem i vietnamesisk chilisauce inden man fortærer dem.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Jeg fandt en salat med krabbekød, grønne bønner, bønnespirer, peanuts, forårsløg, chili og en dressing lavet af limesaft, palmesukker og fish sauce. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Ved den her lejlighed brugte jeg en pakke sødt, hvidt krabbekød jeg havde købt i delikatessen i lufthavnen i Dublin på vej hjem fra reportagerejse, men opskriften er så god, at jeg godt tør fyre kongekrabben af på den.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Tror jeg nok.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">I Dublin var jeg også på en af mine yndlingssteder Avoca, der er en blanding af den hyggeligste butik med fede køkkenting og kogebøger man nogensinde har set med tøjbutik og indretning og de lækreste håndvævede uldne tæpper Irland kan mønstre. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Og det siger ikke så lidt i en nation, der vistnok har flere får end mennesker. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">I Avoka kan man også købe gummistøvler, notesbøger. Og legetøj og sæber og duftlys. Det lyder måske som en lidt bizar blanding, men tænk Isabella Smith møder Irland. På den fede måde. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">I kælderen er der en delicafe, hvor man også kan købe gourmetsager og øverst oppe ligger der så en af Dublins bedste frokostrestauranter.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Den sidste dag jeg var i byen, havde jeg lidt tid til overs, inden jeg smuttede i lufthavnen og gik derop og fik en genial frokost bestående af en stor skål sprød grøn salat, en fed skive af det brune brød irerne laver til perfektion og en krabbesalat rørt op med dild og små stykker af skarpe grønne Granny Smith-æbler.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Jeg var salig. Den krabbe var ikke død forgæves. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Den ledte tankerne hen på den smukkeste sommeraften i sommerhuset, hvor jeg havde daset på stranden det meste af dagen sammen med et af mine yndlingsmennesker inden vi kørte på havnen og købte krabbekløer.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Vi kogte dem med dild i saltvand, slog dem åbne med en gemen hammer i mangel på sofistikerede redskaber og spiste dem på ristet brød med håndrørt mayonnaise, citronsaft, salt og peber.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Så måske er det sådan min kongekrabbe skal monteres den dag jeg finder dåseåbneren og slagter fedekalven i mit proppede køkken.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">En anden ide fik jeg allersidst på ugen, da jeg var på Dishoom, en glimrende Bombay-stil cafe jeg har fået anbefalet af en af mine kloge veninder, der er god til at finde smarte steder.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Jeg mødtes med en kollega, der tid daglig bor i Moskva og bare havde bedt om at vi ikke skulle spise russisk. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Så der sad vi i kælderen og det føltes næsten lidt skæbnebestemt, da tjeneren fortalte at dagens special var softshell crabs i en kokosmælkbaseret curry.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Eftersom jeg aldrig havde smagt de små krabber med så blød skal at man bare spiser det hele før, lod jeg som sædvanlig nysgerrigheden råde.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Man skal lige vænne sig til hvordan kløerne knaser inde i munden, men det smager faktisk fortræffeligt i en indisk curry med den slags små bæster. Krabbekødet bliver mere saftigt og mere krabbeagtigt at blive tilberedt inde i sin egen skal. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Det er selvfølgelig også en mulighed at løfte de små stykker krabbekød ud af den gyldne dåse og lave den bedste, den mest luksuriøse krabbecurry verden endnu har set. En curry, der ville være værdig til at blive serveret for en Maharajah.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Der er bare lige et lille problem, der er opstået nu.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Jeg er faktisk lidt træt af krabbe.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 16pt;">Splitte mine bramsejl. Jeg tror den dåse får lov til at stå lidt endnu.</span></div>
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-27026858038465757802012-05-13T13:04:00.000+01:002012-05-13T13:04:36.050+01:00Nervepirrende næring<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br />
<span style="font-size: large;">Klokken var 07.58 da jeg modtog mailen.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Fire minutter senere havde jeg lige tastet det sidste ciffer ind på mit kreditkort og hæfter nu for 1200£ hos Claridge´s.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det er lige til at få svedige håndflader over inden morgenkaffen.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men for de penge har jeg til gengæld erhvervet mig et bord til seks når Noma her til sommer rykker til London under OL.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Faktisk har jeg (ligesom det meste af resten af verden, åbenbart) meget længe haft lyst til at endelig tjekke Noma ud. Det er helt åndssvagt at jeg hvert år troligt møder frem til kåringen af Verden 50 Bedste Restauranter, der nu tre år i træk har hyldet René Redzepi som verdens bedste kok og så egentlig ikke har smagt Nomas mad.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Hvert år interviewer jeg René og hver år hilser jeg på de søde mennesker, der er rejst med ham fra København og hvert år lover jeg mig selv, at nu skal det også være. Det er ligesom ikke nok at bare have kogebogen til at stå der på hylden.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men så glemmer jeg det. Så får jeg ikke lige booket eller også kommer det lidt bag på mig hvornår jeg lige er i København.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Så denne gang lod jeg, helt ukarakteristisk for mig om morgenen, for en gangs skyld være med at tøve. Og det var en god ting. Klokken 08.07 var alt væk, så vidt jeg kunne se. Rub og stub var booket.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Nu skal jeg endelig spise på Noma og jeg behøver ikke engang at komme ud og flyve for at gøre det.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det er i øvrigt ikke så vildt nervepirrende som man skulle tro at være til uddelingen af titlerne som verdens 50 bedste restauranter. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Som journalist kan man nemlig godt skaffe sig adgang til listen inden den blive offentliggjort, bare man lover at ikke offentliggøre sin viden før det er officielt. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det hjælper en del med hensyn til planlægningen på en avis. Men det fjerner jo den der sommerfuglekoloni man kunne have haft i maven, mens sprechtstallmeisteren langsommeligt tæller sig frem til nummer 3, 2 og 1.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og skulle man være i tvivl, så ved man altid når nummer to er blevet udråbt, at der kun er Noma tilbage. Det ville selvfølgelig være utænkeligt at den ikke ville være på listen. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Listen er blevet lavet i 10 år og det alligevel lidt vildt at tænke på, at Noma nu har taget øverste plads tre gange på et årti. Kun overgået af den legendariske og nu lukkede El Bulli som jeg desværre aldrig nåede at spise på.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">I år var der gudskelov kommet anstændige kanapeer tilbage på menuen, mange af dem med et fois gras-tema, hvilket man jo dårligt kan beklage sig over. Især ikke når en af sponsorerne er Veuve Cliqot og champagnen derfor flyder i nærmest vulgære mængder.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Selvfølgelig først efter fyraften, forstås.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">I den her uge var det også en lille smule nervepirrende at være ude og spise. Jeg var af sted sammen med en kær ven på restauranten One Blenheim Place (på en sidegade til den berømte Abbey Road i London), der kørte med et sjovt koncept der hedder Flipping Wednesday. Ideen er at man spiser hvad man vil og når det så bliver tid til at præsentere regningen, trækker tjeneren en mønt frem og slår plat og krone.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Hvis man gætter rigtigt får man maden til halv pris.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Faktisk har man intet at tabe. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og maden, der i forvejen var ret så enestående god, fik på den måde et ekstra lille krydderi af spænding.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Inden vi overhovedet var kommet til første ret, arriverede tjeneren med en lille amuse bouche (det betyder egentlig at underholde eller more munden – og det gjorde det i den grad) af den lækreste tuntartar jeg har smagt i et stykke tid. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Der var store lækre kammuslinger lukket med dej og bagt i ovnen i deres egen saft og med en blid sauce af hvidvin og persille lagt på en strand af spiseligt sand og dekoreret med sprødt tang i en sådan grad man næsten kunne høre bølgerne bruse.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Der var et stykke torsk jeg sent vil glemme. Krydret med et skatkammer af liflige aromaer fra Indien, lagt på et blødt leje af dal, lavet på de lækestre sorte belugalinser, garneret med en tomatsalsa, der var spids på den helt rigtige måde og pyntet på toppen med en af mine yndlingsting i hele verden: Squashblomster. Ved siden af lå en nærmest himmelråbende genial opfindelse: Indbagt raita-is.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Til dessert var der endnu en lille gratis overraskelse med amerikansk inspiration. En grillet marshmallow serveret med en chokoladesauce så intens at den kun kan være lavet på Valrhona.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og så kom den rigtige dessert. Jeg havde bestilt en slags variation over Eton Mess. Jeg er en pige, der har svært ved at se hvad der kan gå galt med kombinationen af frugt og marengs. Denne variation kom med en is lavet på clotted cream, der er en britisk opfindelse af tyk fløde med en næsten smøragtig konsistens, der desværre ikke findes i Danmark.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Min bordherre fik interessante sorbetis, hvoraf min klare favorit var en med agurk og gin. En kombination, der holder hele vejen, et faktum som eksempelvis producenterne af verdens bedste gin Hendrick´s gin ved alt om.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og så var det ved den tid at tjeneren kom med mønten. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Vi konfererede lidt og blev enige om at vi nok begge to skulle være bedre til at bruge vores hoveder. Så det blev heads.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og mønten landede på tails.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Jeg er en elendig gambler. Det i en sådan grad, at jeg engang har opholdt mig tre dage i Las Vegas og spillet under 5 dollar op. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Men vi følte os nu meget heldige alligevel. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Vi betalte den fulde pris uden brok, og jeg besluttede mig for at traske hjem gennem Londons regnvåde, stille gader. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Det var spadseretur på en lille halvanden time og det føltes som en ekstra gave at bare få lov til at gå der og føle sig i live og mærke dråberne på sit ansigt og lade sig omslutte af mørket og de store træer, der kanter de pæne gader.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og pludselig dukkede Phil Collins overraskende op på min iPod og sang: I wish it would rain down. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: large;">Og det var den mest passende afslutning på en perfekt aften jeg kan forestille mig.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-90191715616700417902012-04-20T17:44:00.000+01:002012-04-20T17:44:15.558+01:00Forårsføde og Fesenjan<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on"><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Er der noget smukkere end syngende lysegrønne hestebønner, der bliver smuttet ud af deres skal og ned i en knaldende blå marokkansk keramikskål på en forårsdag?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Selvfølgelig er der det. Jeg kan på stedet komme i tanker om adskillige ting. Men det <i style="mso-bidi-font-style: normal;">er</i> nu meget pænt. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er så uretfærdigt at broad beans hedder hestebønner på dansk, synes jeg. Det leder tanken hen på en grøntsag, der nærmest kun kan bruges til dyreføde og det er gøre de små fede forårsgrønne perler stor uret. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og det skal jeg være den sidste til at gøre. Jeg elsker dem højt. Så jeg tror bare jeg fra nu kalder dem bredbønner. Det virker mere rigtigt. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ved den her lejlighed fik jeg en frokostgæst, der trængte til at tænke på noget andet end forulykket kærlighed. Det gør på en måde altid lige lidt mere ondt om foråret, så jeg tænkte at jeg ville lade håbets grønne farve gå igennem måltidet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg blandede bredbønnerne med et bundt fintskåret forårsløg, smuldrede lidt god økologisk feta ned til dem, hakkede en halv pose ruccola jeg alligevel havde til at ligge i køleskabet med og sluttede af med en dressing af nedtonet salsa verde jeg egentlig havde lavet et par dage i forvejen til en anden lejlighed. Nedtonet, fordi jeg ikke havde kunnet finde mine små sylteagurker og fordi jeg for første gang i hele mit voksenliv var løbet tør for kapers. Så det blev bare olie og finthakket mynte, basilikum og bredbladet persille blandet med hakkede kapersbær (som er en slags meget store kapers, men altså ikke helt det samme).</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så lavede jeg saltimbocca (der på italiensk betyder hop-op-i-munden) af to tynde kalvefileter som havde investeret i hos Wholefoods i Kensington. Jeg bruger ordet investere med vilje her, for det er måske, næst efter Harrods, Londons dyreste supermarked. Den butik er ikke billig. Til gengæld er varerne for det meste økologiske og de har de ting man sjældent kan få andre steder. Så som kalv. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg hæftede et stykke iberico-skinke på hver af fileterne med en tandstik. Strengt taget er det jo parma man bruger i Italien, men jeg havde iberico med hjem fra Spanien. Så puttede jeg et par små salvie-blade ind under skinkedynen og stegte kødet på panden sammen med et par ekstra salvieblade.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Salvie er en underlig krydderurt. Jeg hørte engang en kok kalde det krydderihyldens bølle. Forstået på den måde, at hvis der er et selskab af krydderier inviteret med i en ret, så er det stensikkert, at salvie nok skal blive hørt. Den mobber de andre, den tager over og tager magten. Den kyser dem simpelthen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Briterne elsker at putte salvie i deres pølser og i kødfyldet på deres kalkuner til jul. Personligt mener jeg det er en stor fejl. Men jeg elsker det i saltimbocca, på hjemmebagt foccacia og i en salat jeg laver med ovnristede græskar og tranebær. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Da kødet var færdigt smed jeg lige en slat Marsala på panden til at få den sidste kraft med og hældte saucen ud over kødet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så kom jeg lidt hvidløgsolie på panden og en skålfuld sølvbedeblade, som klappede i og klappede sammen ganske hurtigt. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så var der serveret.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Til dessert serverede jeg en slags Not At All Eton Mess, der var vagt inspireret af originalen, der består af marengs, flødeskum og jordbær.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg tog i stedet et bundt rabarber (det er sæson for de forcerede her på disse kanter) og puttede dem i en gryde ved svag varme sammen med noget palmesukker. Jeg er fuldstændig overbevist om at man sagtens kunne bruge almindeligt sukker eller farin, men jeg er lige ved at forsøge at tømme mit skab for eksotiske ingredienser inden de overskrider deres sidste salgsdato. Der lå en appelsin i frugtskålen, så jeg rev lige lidt af skallen ned, for rabarber og appelsin er gode venner.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man lader det være sammen i gryden til rabarberne er så bløde som man kunne tænke sig og det smager fortrinligt (forudsat at man elsker rabarber, forstås)</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så var det ellers bare lige at lægge en marengsrede på tallerkenen fylde lysegul custard (en slags creme) med sorte vaniljeprikker i hullet og så ellers overhælde med de pinkfarvede juveler. Det var måske ikke ligefrem en Michelin-style tallerken. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Faktisk var den lidt grim og rodet, men den var sød, blød og sprød på én gang, og hvis det ikke kan hele et forårsforsagt hjerte en lille bitte smule, så ved jeg ikke hvad der kan.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og et par dage senere befandt jeg mig så på en persisk restaurant sammen med en helt anden ven, der synes at jeg var den der trængte til lidt hjertehealing.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">På den måde er der somme tider den smukkeste balance i ting.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg fik en ret, der udtalt på dansk er lidt sjov: Fesenjan.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men, hvor smagte det fantastisk. Det var helt og aldeles persisk med kylling (traditionelt bruger man ofte fasaner i Iran, men kylling var fint), der er langtidsstuvet i en sauce, der blandt andet består af valnødder og granatæblesirup. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Fesenjan er bestemt ikke fesen. Det er den perfekte balance mellem sødt og surt og saft og den kraft, der kommer af at kyllingen er stuvet med benet. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Senere læste jeg mig til, at det er en traditionel persisk ret, der også indeholder muskatnød, peber og safran og normalt serveres ved ganske særlige lejligheder. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så hvorfor ikke en højhellig torsdag i Islington?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Min blev serveret med safranris og komplimenter i en sådan grad, at jeg nærmest svævede hjem et par centimeter over jorden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det bliver et smukt forår.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-56845876584003254902012-04-15T01:16:00.003+01:002012-04-15T01:26:54.614+01:00Pastilla, peber og præstationsangst<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on"><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
<span style="font-size: large;">Jeg har ikke nogen hængekøje og jeg har ikke nogen tagine.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Fordi jeg har fået den fikse ide, at jeg ikke må købe nogen af delene før jeg kan købe dem det rigtige sted.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hængekøjen skal en dag hjembringes triumferende fra Peru (hvor jeg aldrig har været endnu), og jeg havde sådan set altid forestillet mig, at min tagine helst skulle købes i Marokko.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og det traf sig sådan at jeg for nylig faktisk var i Marokko og var mere end parat til at investere i hvad der essentielt er et keramikfad med en slags låg med skorsten, der er helt perfekt til, ja man tror det vel næppe, retten tagine, der er en slags stuvning, der ofte indeholder enten kylling eller lam, marokkanske oliven, tørrede frugter som for eksempel abrikoser og krydderier som spidskommen og kanel, der har lært hinanden at kende på den langsomme og nænsomme måde. Somme tider er der også den særlige delikatesse syltede salte citroner, der spises med skal og det hele.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hvad jeg elsker ved Marokko især er den blå keramik og de store svulmende orange appelsiner. De hvide huse og den helt særlige turkise farve vandet har ud for kysten .</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Vi havde en eneste dag i landet efter vi havde taget færgen fra spidsen af Spanien og gik rundt i basarens kringlede små gader med en kun lettere enerverende guide, da jeg endelig fandt den helt rigtige butik.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der stod den ultimative tagine. Den jeg havde drømt om hele den del af mit liv jeg havde været vidende om at taginer fandtes. Den var hvid og blå på den helt rigtige måde. De fine mønstre slyngede sig op om det slanke kegleformede låg. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men ak. Man kan ikke lave tagine i en blå tagine. Det er noget med farvestofferne i glasuren, der ikke tåler den intense varme. Jeg havde simpelthen med min stort set aldrig svigtende evne for håbløse sager forelsket mig i en serveringstagine. De alvorlige taginer, dem man bruger til madlavning kan man åbenbart kun få i en kedelig brunglaseret version. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så jeg kunne vælge mellem at købe en snydetagine som ikke kunne bruges til det, der er taginens sande formål. Eller en grim 1970er-keramisk brunlig kreation, der ledte tanken hen på hessiantapet og ryatæpper. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så ak. Jeg fik ingen tagine den dag. Det var så nedslående at jeg var nødt til at købe cirka otte kilo fade og skåle i den rigtige blå for at muntre mig selv en smule op.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Til frokost var der Pastilla, der er en sjov marokkansk konstruktion af en slags pie, der traditionelt indeholder duekød, men i det her tilfælde en lidt mere turistvenlig kylling, ristede knuste mandler, kanel og sukker.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er et af det marokkanske køkkens kendetegn, at det søde og det salte bliver blandet helt uden skelen til hvad man møder op med at forudindtagede konventioner.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og det var så højdepunktet i en frokost, der i øvrigt også bød på en lidt træt tagine med couscous og en Fanta i en farve, der rent teknisk vistnok betegnes som radioaktiv orange. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hver gang jeg hører ordet couscous, tænker jeg altid på Sebastians sang Rue Fontaine fra albummet 80´ernes boheme, der udkom da jeg var vel 12-13 år. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg knuselskede det album og voldhørte det på det lokale bibliotek, hvor man efter skoletid kunne få lov til at sidde ved en pladespiller med høretelefoner på hvis man ikke selv havde penge nok til at købe LPer. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så vidt jeg husker, så går sangen nogenlunde sådan her:</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man kan få damer og couscous på Rue Fontaine/Hovedet drejer rundt på Place Pigalle/Og de må stå der så længe de er pæne/Og lægger krop til myten om det franske knald.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er vel ikke noget at sige til man som et lille Guds nor i Vestjylland på 13 år er fuldstændig overbevist om at couscous nok er noget at det mest uartige man nogen sinde kan få i den her verden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det kan jo kun lede en i skuffelse, når man endelig opdager at der altså ikke er tale om noget mere pikant end små stykker semulje, der ofte smager af ikke forfærdeligt meget.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men når skuffelsen er slugt, så er der jo ikke andet tilbage end at lave couscous så den smager af noget. Mit fif er at jeg altid, altid lægger min couscous i blød i god kyllingefond. Så blander jeg den med grofthakkede, ristede mandler, frisk koriander , en håndfuld skivede forårsløg og hakkede orange tørrede abrikoser. Mere skal der ikke til at få den semulje til at synge. På en Rue Fontaine-agtig måde.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg serverer den ofte sammen med en sammenkogt ret af kylling, der ikke bliver tilberedt i tagine, men som er meget marokkansk i sit udgangspunkt og indeholder løg, hvidløg, kanel, tomater, safran, honning, orangeblomstvand og mandler.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Igen det søde med det salte.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I basaren købte jeg selvfølgelig også orangeblomstervand, lakridsrod og harissa og den søde krydderihandler smed galant en gurkemejerod med i handelen fordi jeg havde spurgt hvad man skulle bruge den til. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og fra det salte til en lidt mere pebret historie.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Lad mig starte med at sige, at ja, jeg kender min peber. Jeg ved, at den bedste peber i verden gror i Indien (hvor verdens eneste peberbørs i øvrigt også befinder sig). Jeg ved, at peber engang var så kostbart, at man byggede imperier op i søgen efter peberplanter. At Colombus faktisk var på udkig efter de små sorte perler, da han sådan nærmest lidt tilfældigt styrede sit skib ind i Amerikas kyst.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så når vi siger at noget er pebret og mener at det er dyrt, at så er der en grund til det. Engang var det kun konger og adelige, der havde råd til at drysse deres mad med peber. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er heller ikke undsluppet min opmærksomhed at Brasilien sælger den den billigste peber, at Vietnam er verdens største peberproducent. Og at priserne på grund af klimatiske forhold i de senere år er steget med omkring 30 procent.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Alt det ved jeg.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hvad jeg ikke forstår er hvorfor, hvorfor, hvorfor ingen italienske restauranter har opdaget, at peber nu trods alt er blevet en relativ almindeligt tilgængelig vare?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg mener, hvorfor tør man ikke betro kunderne den helt elementære og ret enkle opgave at kværne deres eget peber på italienske restauranter?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det var en af de ting jeg funderede over, da jeg sad en meget sen aften på Carluccios i Heathrow Airport i den her uge og spiste aftensmad efter en dag, der var begyndt klokken fire om morgenen og nu bevægede sig hen mod noget med klokken 23.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg nævner det bare lige for at sige at i al fairness, så var min tolerancetærskel lige på det tidspunkt, der hvor den nok havde svært ved at nå op i knæhøjde.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ikke desto mindre, hvad er det for en forestilling, der skal opføres hver eneste gang man får serveret en ret?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ønsker De peber?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ja tak, det vil man da vældig gerne have. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Herefter følger en rum ventetid, mens maden står og bliver kold og tjeneren lokaliserer en peberkværn. Hvorfor det overhovedet kan tage tid at finde den er ofte svært at gennemskue, for en italiensk peberkværn er ofte på størrelse med en velvoksen totempæl. Og man er vel næppe heller den første, der på en lang aften gerne vil have peber.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Kværnen frembæres herefter med højtidelig mine som var der tale om kronjuvelerne og der kværnes over maden, som var der tale om guldstøv.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg hader at skulle sige det. Selv om jeg er et menneske, der virkelig holder af peber og gerne prædiker om værdien af friskkværnet, så ER det altså kun peber.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så var der også lige den anden detalje som var at i løbet af mit måltid kom der tre forskellige mennesker hen og afbrød min aftensmad for at spørge om jeg kunne lide den?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Øh ja. Jeg sidder lige og spiser. Fair nok, spørg da så den ene gang hovedkvarteret har sendt ud i et memo, at der skal spørges om man er glad. Men tre gange? Tre forskellige mennesker – og selvfølgelig når man lige har taget en bid og har munden fuld af mad?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Første gang tænker man. Okay, de forsøger at være servicemindede. Tredje gang er man overbevist om at kokken må have et selvværd på størrelse med et peberkorn. Jeg mener man sidder ned, man spiser hans mad, man betaler for det. Men stadig har han brug for bekræftelse? Find en anden branche, makker.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg mener, hvor meget præstationsangst kan én kok have?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men hey. Jeg havde heller ikke fået så meget søvn. Eller aftensmad. Og så bliver man nok lidt pikeret. Over peber og den slags. </span></div></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-7290868443277970642012-04-08T00:50:00.000+01:002012-04-08T00:50:04.104+01:00Paella & Packing<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on"><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"></span><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-size: large;">Hun hed Immaculata. </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Selvfølgelig gjorde hun da det. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Navneskiltet på hendes uniform forkyndte, at det kan man faktisk godt hedde i Spanien.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Immaculata arbejder i delikatessebutikken i lufthavnen i Malaga, hvor jeg for nylig havde den store uplanlagte glæde at tilbringe fem timer længere end jeg nogensinde havde forventet fordi den franske lufthavnskontrol var på strejke.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Geografisk giver det sikkert en slags mening. Rent praktisk gav det mig uendelig meget tid til at slentre rundt i delikatessen og rynke på næsen af platte tyreformede flasker med Sangria, svinedyr chokolade, krukker med ubestemmelig pate og azafran som spanierne kalder verdens dyreste krydderi pakket i orange æsker og med prismærker, der leder tanken hen på det pureste guld. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men selvfølgelig lykkedes det mig til sidst at finde en ting jeg burde eje. Om ikke andet end af nysgerrighed. Krukken var ikke særlig stor, men den så særdeles religiøs ud med et billede af en fromt udseende Madonna-agtig figur og det forlokkende navn: <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Ingenio Nuestra Senora del Carmen. Under det kunne man læse, at der var tale om Concentrado del jugo del la cana de azucar, calidad selecta, der ifølge det sparsomme spanske jeg engang lærte mig af en entusiastisk cubaner, vistnok betyder koncentreret sukkerrørssaft af udsøgt kvalitet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jamen, det var da klart at jeg lige præcist stod og manglede den specielle vare i min i forvejen bugnende beholdning af kulinariske skatte fra hele verden. Hvordan havde jeg nogen sinde kunnet overveje at lave mad uden denne særlige ingrediens?</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Tilbage var så bare at finde ud af hvad man egentlig bruger koncentreret sukkerrørssaft til helt præcis. Og det var så her Immaculata (hvilken nogenlunde kan oversættes med ubesmittet og ofte bruges i forbindelse med Jomfru Maria) kom ind i billedet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg spurgte hende simpelthen hvad hun selv ville bruge Senora del Carmens kostbare væske til. Og med mange fagter og tegn og spansk på basalt niveau gav hun mig den mest interessante opskrift jeg har fået længe. Nok ikke mindst fordi jeg i forvejen har en svaghed for auberginer. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er noget med deres glatte sortlilla farve og det bløde absorberende og milde kød, der gemmer sig bag ved det blanke, der altid har tiltrukket mig. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men altså. Ifølge Immaculata, så skærer man en aubergine i skiver. Om man gør det på langs eller tværs er ikke så vigtigt, men Immaculata foretrækker dem på tværs. Man lader dem ligge med lidt salt, så saften trækkes ud. Og så lægger man dem i blød i mælk. I mælk. Den har jeg ikke hørt før.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Når de har hygget sig der i 5-10 minutter, vender man dem i mel med lidt salt og peber og steger dem i god olivenolie. Det skal selvfølgelige være jomfrueligt og allerhelst fra Andalusien.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så er det at man lige drypper dem med Nuestra Senora del Carmens koncentrat, lige inden man serverer dem som forret. Ikke som tapas, her insisterede Immaculata. Det er en forret.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Skulle man ikke lige have haft lejlighed til at shoppe i Spanien, kan man vel i en snæver vending bruge honning eller sirup, vil jeg tro. Men jeg ville personligt ikke fortælle det til Immaculata.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og nu vi er ved det ubesmittede, så er der få glæder, der er så rene og ukomplicerede som at tage sig årets første havbad. Den hvinende kulde, vægtløsheden og den rene og skære glæde ved at blive tumlet rundt i bølgerne og vide at man er i sit rette element.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Glæden blev ikke mindre af, at vi havde siddet og samlet mod på en restaurant direkte på stranden og med havudsigt over en ganske glimrende paella med en tomatsalat, der nok fortjener en omtale.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">For den var præcis hvad den sagde på kortet: En tomatsalat.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I det her tilfælde var den lidt som den tjener der betjente os, lidt grov i kanterne og uden bare antydningen af finesse eller leflen for et internationalt publikum. Men dog særdeles oprigtig: Den var hvad den var. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Tomater skåret i grove tern af en stor kniv, salt. Lidt hvidløg og masser af olivenolie, der var blevet smattet rundt i saften af tomaterne. Færdig slut. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og nåja. Det var ordentlige tomater. Ikke et hollandsk drivhus i sigte. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den var guddommelig.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Paellaen var ganske fin. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der var rejer, desværre dem med øjne. Jeg er ikke helt vild med mad, der kigger bebrejdende op på en fra tallerkenen, men så er det bare med at se lidt verdensfjernt ud over havet, mens man lige nipper hovedet af og befrier rejen for sit lyserøde panser. Der var lidt svinekød og der var en håndfuld muslinger, der havde fundet den sidste hvile oven på et leje af safrangult ris. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Senere, i Granada, byen der er opkaldt efter granatæblet, fik jeg en anden mere kødfuld paella, der foruden kylling også havde kaninkød.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det smagte fint, men det er med paella som det er med alle retter, der er opstået ved at lave restemad og forfine over årtier. Man har sin egen måde at lave den på og det er den allerbedste.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I mit tilfælde skal en god paella helt sikkert indeholde kylling, rejer og muslinger og røde Ramiro peberfrugter. På de fleste dage holder jeg også af at smide noget chorizo i. Men det skal være stegt så det er sprødt og tørt som bacon, næsten. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg laver altid en bund af løg og hvidløg og der skal god hvidvin, kyllingefond af særdeles høj kvalitet og rigtige safrantråde i. Og så skal man selvfølgelig sikre sig, at man bruger de rigtige paella-ris, Calaspara, der vokser ved floden Seguras bredder, og ikke f.eks. kommer til at bruge risotto-ris, der er mere udflydende og cremede og give den forkerte konsistens.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg holder af at pynte min paella med tomatbåde (og jeg siger det gerne igen: ordentlige tomater gør hele forskellen her, det er nu engang en fiksering jeg har), bredbladet persille, citronbåde og salte sorte og lidt fedtede oliven.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Måske er det ikke helt autentisk, men det er det jo for mig. Sådan har jeg lavet det i årevis fordi det var sådan jeg lærte det af en af mine yndlingskrigskorrespondenter. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og det smager perfekt.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men alt får jo en ende. Og selv forsinkelsen i Malaga holdt endelig op og jeg kunne rejse hjem med min alt for tunge kuffert, der blandt andet var fyldt med Iberico-skinke, figen-balsamico, olivenolie fra Andalusien, vineddike fra Jerez, appelsinmarmelade fra Sevilla, en fed mørkerød chorizo-pølse, et brev med færdigblandet paella-krydderi (jeg er skeptisk, men nysgerrig) en dåse med fyldte peberfrugter, mandelsmåkager indpakket i silkepapir (de er givet væk) en pakke med pulver, der vistnok engang kan blive til den legendariske dessert Crema Catalán, et kilo paella-ris, den dyreste dåse tun jeg nogensinde har købt, og så selvfølgelig den forunderlige krukke med sukkerrørssaft af god kvalitet, garanteret af ingen mindre end Senor del Carmen og Immaculata, selvfølgelig. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så var der jo også den lillebitte og fuldstændig uimodståelige lilla tortilla-pande størrelse én person, der så på mig på den der bedende måde henne i det lokale supermarked. Jeg var nødt til at give den et godt hjem. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er jo altid godt at kende begrænsningens kunst. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det gælder for kuffertpakning så vel som paella.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-18955067026060855322012-03-22T01:11:00.001+00:002012-03-22T06:37:07.569+00:00India de Luxe<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on"><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
<span style="font-size: large;">Det var den allersidste aften i Indien og vores ven Raj havde inviteret os hjem i sin families et-værelses lejlighed til hjemmelavet middag.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Da bilen holdt uden for opgangen bad han os lige at vente fem minutter i bilen, for der var lige noget han skulle ordne.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så sad vi der og gloede på gadelivet , hvilket jo aldrig er nogen kedelig fornøjelse i Mumbais halvbarske kvarterer, og tænkte, at han måske lige skulle rydde det værste rod af vejen. Eller sådan noget. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Endelig kom han og hentede os og ledte os hen til lejligheden, hvor hele familien på otte mennesker stod linet op i deres stiveste puds. Da vi gik ind af døren gav han tegn til en af sine niecer om at tænde propellen i loftet, og så skete det: Pludselig var luften flimrende rød. En regn af sødligt parfumerede friske røde rosenblade dryssede ned over os som en velsignelse. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Raj var gået i forvejen for strategisk at placere rosenbladene på propellen og nu blev de kastet rundt i lokalet som konfetti til et bryllup. Aldrig er jeg blevet modtaget så overdådigt og dramatisk til nogen middag. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det var som at stå midt i en Bollywoodfilm og jeg var sikker på, at pludselig ville nogen bryde ud i dans. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og ud kom posen med resten af blomsterbladene og børnene smed dem op i luften og lod dem sne ned over os. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og det var inden vi overhovedet havde sat os til bords.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Her ventede der et festmåltid tilberedt af Rajs bror, der er kok og var specielt indkaldt til lejligheden. Hjemmelavede chapatis, grøntsagscurry, kylling i krydret kokossauce, sødt duftende basmatiris og kyllingestykker stegt med grøn peber og cashewnødder.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det var en banket. Det var en fest og et måltid jeg aldrig glemmer. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er ingen sag at gå på restaurant i Indien. Men efter min tur er det den hjemmelavede mad jeg husker. Den der er blevet håndlavet og kærligt serveret for at markere, at man sætter pris på at få gæster.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I Delhi besøgte vi en fotojournalist, der havde skabt en fantastisk oase af en tagterrasse i den statelige bydel Defense Colony, der engang var området hvor den indiske hærs befalingsmænd blev indkvarteret. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Vi spiste sent i den varme nat med stearinlysene tændt og lydene fra Delhis trafik i det fjerne, mens vi udvekslede røverhistorier fra reportagerejser og konverserede høfligt over middagen, der også lige havde deltagelse af en enkelt diplomat og et par journalister. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">De store palmer i krukker gad dårligt nok vifte i den milde brise og det hele blev godmodigt overvåget af den indiske elefantgud Ganesha, der symboliserer en god begyndelse på det hele og derfor ofte at finde ved døråbninger og indgange til huse.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der var endda indisk vin (som er meget kraftig) til maden, der bestod af kylling i spids chilibaseret sauce, paneer (en slags hjemmelavet ost) i curry med ærter. Der var okraer og oksekød. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Når man rejser på den måde, er det ikke luksus at gå ind på en tilfældig restaurant. Det er at få lov til at komme indenfor i et rigtigt hjem og få indblik i en anden måde at leve på.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men der er luksus og så er der fuldstændig vild, ubegribeligt overdreven overdådighed som Maharajaerne udøvede den.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg ved det, for selvfølgelig var der ingen chance for at jeg ville komme hjem uden et par kogebøger. Begge en slags niche-produkter for nørder som mig. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den første er stor og farvestrålende og på ingen måde subtil: The Bollywood Cook Book er præcist hvad den giver sig ud for: Lidt Bollywood-lir om de allerstørste stjerner, der gladelig deler ud af deres opskrifter, der ved nærmere læsning ofte stammer fra deres yndlingsrestauranter eller personlige kok. Der er vist ikke mange filmmennesker, der kan finde på selv at gå i køkkenet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den anden bog handler om Maharajaerne og deres køkken og det er så svimlende, at nogen burde skrive et eventyr om det. Måske gør jeg det en dag. For det er fascinerende læsning.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Maharajaernes tid ligger omkring 1483-1858 og det må siges, at være en årrække, hvor der bestemt ikke blev sparet på noget som helst på den kulinariske front. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hør bare her hvordan man forberedte det kød, der skulle ende i maharajaens mave: Får, geder og fjerkræ fik en speciel kost, der bestod af aromatiske krydderurter, sølv, guld(!), perler, safran blandet med sukker og parfumeret græs for at få kødet til at smage bedst muligt. Køer blev til gengæld fodret på en måde, der nærmest får selv Kobe-køer til at ligne vanrøgtede stude. Maharajaens kvæg fik serveret en daglig kost bestående af bomuldsfrø, sukkerrør, muskatnød (som på det tidspunkt var helt ufatteligt kostbart) kokosnød, kanel, linser, agerhøneæg, bambusblade og parfumeret græs. Det var jo nærmest en omvandrende curry allerede inden det møgforkælede slagtedyr endte i gryden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og nu vi er ved gryderne, så var det slet ikke tilfældigt i hvilken slags maden blev tilberedt. Det var nærmest en hel videnskab i sig selv. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Eksempelvis mente kokkene ved maharajaens hof at vide, at ris kogt i en kobbergryde sørgede for, at man slap af med uheldig luft i maven og desuden fjernede enhver sygdom relateret til milten. Tilbereder man derimod risen i en gryde af det pureste guld kan man desuden fjerne forgiftninger og i den grad øge den drivkraft, der gør at man kan udføre virile mirakler i haremmet efter middagen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så nu er tippet hermed givet videre. Ud med den japanske riskoger og ind med guldgryderne.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Selv de kongelige grøntsager fik særbehandling. Maharajaens særlige yndlinge blev altid dyrket på et lille stykke jord tæt på paladset køkken og det siger sig selv, at almindeligt vand jo slet ikke var godt nok til disse planter. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Nej, de blev selvfølgelig dryppet med rosenparfumeret vand og moskus for at sikre ekstra smag. Det kan man jo så tænke lidt over næste gang man står i Føtex med en hollandsk drivhustomat, der altid har set så meget som en stribe naturlig sollys.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg kan ikke vente med at kaste mig over en de mange fantastiske opskrifter dette skatkammer af en kogebog byder på. Jeg har allerede udset mig en kyllingeret, der skal i ikke færre end tre marinader og pakkes ind i brød.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Som en af mine andre indiske venner sagde, så handler det om at beslutte sig for at gøre det en dag og ringe til sine venner og sige, at nu laver man kongemad med fuldstændige urimelige mængder af ghee, og at man virkelig har planer om at gå linen ud og det kommer aldrig til at ske igen, så det er bare med at stille og få oplevelsen den ene gang. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er sådan noget, der kommer til at tage en hel dag, men jeg kan faktisk godt lide at gøre mig umage med noget somme tider.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Akkurat som søde Raj gjorde sig med os, da vi spiste middag den sidste aften i Indien. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Vi kørte næsten direkte i lufthavnen bagefter. Og da jeg sad der på række 37 i noget, der vel nærmest er så fjernt fra luksus som man kan komme medmindre man flyver business tog jeg mine beskidte vandrestøvler af. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og lige der på min fod sad der et lille krøllet, indtørret rosenblad. For at mindre mig om, at der stadig findes eventyr og overdådighed i denne fantastiske verden.</span></div></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-15987236005936435912012-02-29T02:01:00.000+00:002012-02-29T02:01:57.810+00:00Down to Earth<!--[if gte mso 9]><xml> <o:DocumentProperties> <o:Revision>0</o:Revision> <o:TotalTime>0</o:TotalTime> <o:Pages>1</o:Pages> <o:Words>1231</o:Words> <o:Characters>7516</o:Characters> <o:Company>Another Theils Production</o:Company> <o:Lines>62</o:Lines> <o:Paragraphs>17</o:Paragraphs> <o:CharactersWithSpaces>8730</o:CharactersWithSpaces> <o:Version>14.0</o:Version> </o:DocumentProperties> <o:OfficeDocumentSettings> <o:AllowPNG/> </o:OfficeDocumentSettings> </xml><![endif]--> <!--[if gte mso 9]><xml> <w:WordDocument> <w:View>Normal</w:View> <w:Zoom>0</w:Zoom> <w:TrackMoves/> <w:TrackFormatting/> <w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone> <w:PunctuationKerning/> <w:ValidateAgainstSchemas/> <w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid> <w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent> <w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText> <w:DoNotPromoteQF/> <w:LidThemeOther>DA</w:LidThemeOther> <w:LidThemeAsian>JA</w:LidThemeAsian> <w:LidThemeComplexScript>X-NONE</w:LidThemeComplexScript> <w:Compatibility> <w:BreakWrappedTables/> <w:SnapToGridInCell/> <w:WrapTextWithPunct/> <w:UseAsianBreakRules/> <w:DontGrowAutofit/> <w:SplitPgBreakAndParaMark/> <w:EnableOpenTypeKerning/> <w:DontFlipMirrorIndents/> <w:OverrideTableStyleHps/> <w:UseFELayout/> </w:Compatibility> <m:mathPr> <m:mathFont m:val="Cambria Math"/> <m:brkBin m:val="before"/> <m:brkBinSub m:val="--"/> <m:smallFrac m:val="off"/> <m:dispDef/> <m:lMargin m:val="0"/> <m:rMargin m:val="0"/> <m:defJc m:val="centerGroup"/> <m:wrapIndent m:val="1440"/> <m:intLim m:val="subSup"/> <m:naryLim m:val="undOvr"/> </m:mathPr></w:WordDocument> </xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml> <w:LatentStyles DefLockedState="false" DefUnhideWhenUsed="true"
DefSemiHidden="true" DefQFormat="false" DefPriority="99"
LatentStyleCount="276"> <w:LsdException Locked="false" Priority="0" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Normal"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="heading 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 7"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 8"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 9"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 7"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 8"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 9"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="35" QFormat="true" Name="caption"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="10" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Title"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="1" Name="Default Paragraph Font"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="11" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtitle"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="22" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Strong"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="20" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Emphasis"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="59" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Table Grid"/> <w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Placeholder Text"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="1" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="No Spacing"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Revision"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="34" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="List Paragraph"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="29" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Quote"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="30" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Quote"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 1"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 2"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 3"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 4"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 5"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 6"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="19" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Emphasis"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="21" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Emphasis"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="31" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Reference"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="32" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Reference"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="33" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Book Title"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="37" Name="Bibliography"/> <w:LsdException Locked="false" Priority="39" QFormat="true" Name="TOC Heading"/> </w:LatentStyles> </xml><![endif]--> <!--[if gte mso 10]> <style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style> <![endif]--> <!--StartFragment--> <br />
<div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: 19px;">Highgate Cemetery er en af mine favoritsteder i London. Jeg skammer mig faktisk en smule over at sige, at jeg boede omkring 12 minutter derfra i bus i flere år, inden jeg opdagede denne gudsbenådede lille plet i London.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og det var alt sammen på grund af Marx.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">På et tidspunkt, da finanskrisens første fangearme havde strakt sig til Europa, var der en vaks redaktør, der fik en af de der redaktørideer som redaktører sommetider får og tænkte, at det kunne da være sjovt, hvis man nu tog til Highgate og besøgte Karl Marx’ s grav og talte med alle de mennesker, der nu ville valfarte der for at markere, at den gamle havde fået ret med en del års forsinkelse og kapitalismen havde spillet helt og aldeles fallit. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Der var en tidlige østtysk matematiklærer, der hårdt presset indrømmede, at tjo…Det kunne da måske godt være, at Marx – på en måde – måske havde haft fat i noget. Og der var et ungt par fra Frankrig, der troede at den store buste af den skæggede mand var Freud, der ganske rigtig boede og døde i London. Og selv om busten stod på en søjle den berømte psykoanalytiker sikkert ville have bifaldet som fallisk i sin udformning, så udtalte han næppe citatet ”Arbejdere i alle lande, foren jer” ofte nok til at det skulle sættes på et mindesmærke. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Ikke den store reportagefangst.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Men jeg fandt noget andet den dag. En ubestridelig kærlighed til den mest fantastiske, frønnede og fascinerende kirkegård jeg nogensinde har været på. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og med i det regnestykke er endda de dødes by i Havana.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Så snart man træder ind på High Gate Cemetary, hvad enten det er den frit tilgængelige østlige del eller vestdelen, hvor man kun får adgang med en guide, er det som at hoppe lige ind i en gotisk spøgelseshistorie. Stedet minder om menneskeligt forfald, om at vi er i live her og nu og jeg opfinder altid en nye historier når jeg går her og kigger på gravsten. Digter liv som folk kunne have haft. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Jeg vender tilbage med jævne mellemrum. I sne og ved efterårstid når duften af muld og rådnede blade ligger som en stribe af forfald i under en blå septemberhimmel og orangegule blade. Jeg kommer om foråret når lyslilla krokus pipler op af jorden og der kommer liv i det århundredgamle cedertræ i midten af vestkirkegården.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og derfor besluttede jeg forleden søndag, hvor jeg skulle besøge kirkegården med en kær ven, at jeg ville lave et måltid, der passede til lejligheden.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Det lyder måske makabert. Men jeg besluttede mig selvfølgelig for at lave Jordsuppe.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Af ingredienser, der vokser tæt på jorden. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Mens jeg stod og udvalgte mig de helt rigtige råvarer kom jeg til at tænke på en passage i en Patrick Süskinds bog Parfumen, som jeg slugte da den udkom i 1985. Den handler om Grenuille, der har en så fænomenal lugtesans, at det både er en velsignelse og en forbandelse. Siden har jeg læst den mange gange og beundret hvordan man så suverænt kan beskrive dufte og aromaer. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">På et tidspunkt i bogen kommen en sygdomssvækket Grenuille i hænderne på en ”videnskabsmand”, der har udviklet en hjemmestrikket teori om, at ubalance i kroppens væsker kan kureres med udtræk af forskellige planter og at jo tættere på jorden planterne er, jo mere nedbøjet og deprimeret bliver man. Violer er onde. Appelsinblomster er gode.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Men i mit køkken var det jordnære godt denne dag. Jeg ristede jordskokker og Scorzone-rødder i ovnen. De blev dryppet med lidt olivenolie og drysset med trøffelsalt fra Firenze. Scorzonerødder er en bitch at skrælle. De klistrer nærmest som harpiks og man skal bruge dem lynhurtigt eller lægge dem i vand med citron. Ellers bliver de misfarvede. Men de giver igen for al balladen med en særlig sødlig og rund smag som man kommer til at holde helt af.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Sammen med rødderne en bakke champignoner, der var dukket op midt i min grøntsagskasse. Efter en rum tid i ovnen dekanterede jeg herligheden over i en gryde sammen med en god kyllingefond og lidt varmt vand. Lavede stavblenderfinten og smagte til med salt og peber. Et skvæt hvid trøffelolie til serveringen og så var forretten klar.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Men ak. Min ven er journalist som mig selv og pludselig var der opstået en situation, så vi var nødt til at mødes til Afternoon Tea et helt andet sted. Og da jeg skulle tage toget derhen, så opstod der en ny situation, der gjorde at også jeg var nødt til at vende om og tage hjem til computeren og arbejde. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Sådan er det bare nogen gange at have den slags job. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Så kirkegården har vi til gode. Men vi endte hjemme i mit køkken om aftenen. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Hvor der både var suppe til forret og italiensk tomatsauce med shortribs, der var kogt med så længe, at jeg kunne trevle dem ned i saucen med de bare hænder. Og det gjorde jeg så, inden jeg tilsatte kogt proptrækkermakaroni jeg havde købt i Napoli i forsommeren.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Vi skal nok nå det med den kirkegård en anden gang.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Men man skal passe på med at udskyde alt. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">I den her uge læste jeg til min store forfærdelse, at Skye Glyngell, der er min yndlingskok i hele verden har forladt den bedste restaurant jeg nogensinde har været på<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>hele mit liv. Perfektion varer desværre ikke ved.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Jeg har tidligere skrevet om Petersham Nurseries på denne blog. Men lad mig sige, at det sted var ligesom den bedste kærlighedsaffære man nogen sinde kunne håbe på at få. Generøs, quirky på den helt rigtige måde, overraskende, forførende, afslappet, passioneret og smuk på en gang. Man følte sig hjemme, henført og mættet på samme tid. At træde ind af døren til drivhuset med de forskellige vakkelvorne borde, umage stole og tjenere i gummistøvler var som at forelske sig stormende hver eneste gang. Og når man satte sig til bordet og fik Skyes mad. Ja, så var det en oplevelse for alle sanser. Jeg kunne personligt aldrig spise hendes mad i stilhed. Det var altid noget med mmm. Eller bare Åh. Eller Ah. Eller. Oh my God. Lyde som man normalt gemmer til en del mere private lejligheder.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Man synes på en måde aldrig at man havde fået helt nok af hendes vidunderlige mad, men på den anden side var man mæt i mave, hjerte og sjæl når man rejste sig fra bordet. Det var mageløst. Det var det virkelig.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Men katastrofen begyndte desværre med anerkendelse. For sidste år fik Skye Glyngell en Michelin-stjerne.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Selv om det i første omgang betød anerkendelse og flere kunder, så tiltrak det pludselig en anden slags gæster. Dem, der læser Michelin-guiden som en slags to-do-liste og ikke forstod et klap af at hvad Skye gik ud på.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">De klagede over at der ikke var hvide duge på bordene (i et drivhus!) De brokkede sig over, at betjeningen var afslappet og de mente ikke maden var hvad man kunne forvente. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Mine damer og herrer. De mange klager gjorde til sidst kokken så ked af det, at hun besluttede sig for at hendes liv var for kort til det pjat. Hun sagde op.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og hvad hun skal nu, ved ingen. Jeg ringede ud til Petersham så snart jeg læste de triste nyheder for at høre om det var muligt at bestille bord. Til den sidste nadver.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Men ak. Skye var allerede væk.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Jeg er nærmest utrøstelig. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Tilbage er minderne. Om den sidste frokost derude som jeg spiste sammen med min mor. Om dengang jeg holdt pigefrokost der til min fødselsdag. Om andre frokoster med andre mennesker, hvor samtalen og den smukke mad gjorde mit liv en smule rigere og lettere om hjertet.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og jeg er stadig forarget helt ind i sjælen over folk, der kunne finde på at spise hos Skye og virkelig have noget at klage over. En dug, der ikke var på bordet? <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Sjovt nok talte jeg samme dag med en af mine venner, der netop er på vej ud af et ulykkeligt forhold, der blandt andet gik galt fordi kæresten hele tiden ville lave ham om. Den måde han spillede klaver på. De skjorter han gik med. Den måde han skrev emails på. Og så videre. Og så videre.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og det virkelig underlige er det der med hvordan vi forelsker os i nogen og så nærmest som en slags menneskelig refleks begynder at forsøge at lave dem om i samme øjeblik man bliver kærester. Det har jeg aldrig helt forstået. Man forelskede sig vel i dem PRÆCIST som de var? Hvorfor så lave om på noget man åbenlyst var faldet for? Det virker jo helt ulogisk.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og på samme måde med Skye. Hun var jo perfekt som hun var. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Og folk der ikke kunne se det, det kan da bare tage hen på en af Gordon Ramsays mange klonrestauranter, hvor man kan skære sig på de stivede duges foldere og hvor tjenerene forsøger at slå verdensrekord i arrogance per menukortuddeling og hvor kokken himself sjældent kommer, fordi han har så travlt med at være i fjernsynet. Hvor sauceprikkerne er målt op på millimeter og placeret med usvigelig akkuratesse på tallerkenen. Men hvor man må kigge langt efter sjælen.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Hvad skulle de mennesker ude ved Skye? Og seriøst, hvad havde de at klage over andet end deres egen manglende evne til at se genialiteten lige foran dem der på tallerkenen?<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14.0pt;">Nå. Næste gang bloggen rør på sig, kommer det nok til at handle om indisk mad. For denne blogforfatter er på vej dertil lige om lidt. Det bliver vel nærmest en slags indisk go-away.<o:p></o:p></span></div><!--EndFragment-->Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-70026560616696281382012-02-18T19:11:00.001+00:002012-02-18T19:19:22.733+00:00A Bloody Brunch<span class="Apple-style-span" style="color: #2a2a2a;"></span><br />
<div class="ecxMsoNormal" style="margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;"><br />
</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Ikke at der som sådan er noget i vejen med at fylde 41. Alternativet er jo værre, kan man sige. Men det er sådan en underlig alder. Sidste år festede jeg igennem med en fest for hvert årti. Hvad stiller man lige op med den underlige skæve alder?</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Man holder selvfølgelig en slags lille fejring på et skævt tidspunkt, og da det alligevel er mit ubetingede yndlingsmåltid, så inviterede jeg overstadigt og en smule optimistisk 15 mennesker til fødselsdagsbrunch her i min lillebitte one bedroom flat kl.11.30-agtigt.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Man skal jo aldrig gøre alt efter bogen, så jeg sørgede for at forene det dekadente med en underlig fiksering jeg næsten altid får på den her tid af året: Blodappelsiner.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Traditionelt laves en Mimosa af lige dele champagne og appelsinjuice, men som jeg ser det, er der ingen som helst grund til at den friskpressede saft ikke kan stamme fra Citrus Sinensis, eller som italienerne vil kalde det Arancia Rossa plukket fra appelsinlunde ved foden af Siciliens vulkan Vesuv, hvor jordforhold og en smule nattefrost sørger for at de har den smukkeste dybe pink farve, der passer perfekt med boblende champagne.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Eller rettere sagt. Jeg vidste jo ikke med sikkerhed, at det ville blive godt, og havde ikke lige tid eller lejlighed til at prøve det efter inden den store dag oprandt. Jeg var bare nødt til at tro på, at mit instinkt var korrekt og bestilte fire kilo blodappelsiner hos min økologiske grøntkasseleverandør. Ene og alene i troen på at det ville være fantastisk. Et af mine yderst sjældne tilfælde af Think Pink.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Aftenen inden bagte jeg en gigantisk portion amerikanske minipandekager som jeg serverede med hjemmelavet blåbærsirup, som det er så let at lave, at det er en skandale at man ikke gøre det oftere: En bakke blåbær til tre skefulde sukker og den revne skal af en usprøjtet citron, der bare skal stå og blive lidt kærlige overfor hinanden ved svag varme. Mulitplicer efter behov og antal gæster.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Jeg fik også lige slået en amerikansk gulerodskage sammen. Det er en opskrift, der er så nem, at man nærmest kan udføre den i søvne og den har fulgt mig i mange år. Jeg har sommetider forsøgt at være den utro med mere fancy versioner som eksempelvis Jamie Olivers, men jeg vender igen og igen tilbage til den her. Fordi den virker.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Der skal en hel liter gulerødder i og ingen rosiner. Den eneste forsiring jeg tillader mig på dette perfekte mesterværk er at jeg ikke begrænser mig til en slags nødder, men bruger halvt valnødder, halvt hasselnødder til at putte i kagen.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Men helt perfekt er kagen nu ikke. For jeg lavede den første gang til min 25 års fødselsdag og hver gang den står foran mig og strutter med sit hvide flødeosteovertræk kommer jeg altid til at tænke på den der fødselsdagsfrokost jeg havde inviteret min familie og et par få udvalgte venner til.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">For min mor og en af mine veninder synes åbenbart, at det var en fantastisk morsom ide at give mig kanel. For ligesom at fejre at jeg ikke havde nogen kæreste. Hvilket jeg lige på det tidspunkt faktisk var lidt ked af at jeg ikke havde.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Det var den fintfølende pendant til de meterhøje peberkværne man ser i Polle fra Snave-reklamer, da de jagtede mig rundt i huset med krydderiglas fyldt med kanel, der endte i mit hår.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Jeg var ikke lige der med det, at jeg synes det var sjovt (faktisk føltes det lige i den uge ret tragisk) og der gik næsten en uges hårvask inden jeg var holdt op med at lugte af kanelsnegle og nederlag i den romantiske afdeling.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Men gulerodskagen, der i øvrigt indeholder kanel, er faktisk ret fantastisk.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><div style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">For de mere sunde lavede jeg gigantisk skål frugtsalat med mango, passionsfrugter, papaya og friske hindbær.</span></div><div style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;"><br />
</span></div><div style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Ja, jeg har lige fået en ny fantastisk Zwilling-kniv, så det var ingen sag at partere fem mangoer. Det var nærmest en sensuel nydelse at lade kniven glide gennem det bløde, solgule kød. </span></div><div style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;"><br />
</span></div><div style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Hvis det ikke lige var fordi jeg havde så travlt på dagen, ville jeg nærmest være gået ind i en slags Mangoagtig trance-tilstand som jeg stod der i mit køkken. På en lille måde kan jeg egentlig godt forstå hvordan der er sammenhæng mellem Samurai-krigere, deres sværd og zen. Der er en ro ved et skæreredskab, der virker. Der opfylder sin rolle til perfektion.</span></div></div><div class="ecxMsoNormal" style="margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Nu jeg var i gang, skar jeg også lige fem fennikler i tynde skiver, blandede dem med et bundt forårsløg i tynde skiver, grillet haloumi revet i tilfældige stykker og trevler af en ovnristet rød peberfrugt. Herligheden blev vendt - og man aner et tema her - i en blodappelsinolie jeg fik pådraget mig under min tur til Californien sidste år. Og for at gøre det hele færdigt, åbnede jeg to granatæbler med min store kniv og gav dem smæk med en trægrydeske på den dominatix-agtige måde så de dybtrøde juveler dryssede ned over salaten og gav den mere end et anstrøg af Alladins hule.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Og så var der bacon og scrambled eggs som jeg ikke tryllede det store med. Det virker jo i forvejen, så jeg begrænsede mig til smide salt, peber og et bundt purløg i æggene og så tage dem af panden mens de stadig var saftige. </span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Brød, humus, et par oste, chorizo, italiensk salami med fennel og lidt parmaskinke fyldte resten af bordpladsen ud.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Køkkenet lignede noget, der fik min veninde til at spontant udbryde: I Guder! Du laver jo mad som en mand! (Det betyder vistnok at man er så optaget af at lave mad, at man ikke rydder op løbende mens man lige står og steger bacon og snupper opvasken midt i at man er ved at scramble æg). Det har jeg det okay med.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Men vi nåede det hele. To søde veninder og en slutspurt ved den elektriske citruspresser senere var alt klart til gæsterne. Champagnen var på køl i haven. Der skal jo være nogen fordele ved at have fødselsdag i februar.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Der var også kaffe og te og den slags, men ærligt talt var der forsvindende lille afsætning på det.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Folk startede med Bloody Mimosas og det var sådan de fortsatte. Først røg de to flasker Perrier-Jouët som jeg havde købt fordi jeg synes flaskerne er så smukke. Den franske producent er bedst kendt for de art nouveau anemoner, der slynger sig op af flaskerne på deres Belle Epoque, som jeg så længselsfuldt efter i butikken. Men en tudse for en flaske var alligevel mere end jeg kunne bringe mig til at betale. Så det endte med en mere gangbar version, der gik fantastisk i symbiose med den røde appelsinsaft. På en lidt Vesuv-agtig måde inden jeg lige lærte at lade champagnen falde til ro inden den mødte de mange c-vitaminer.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-size: large; line-height: normal;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; line-height: normal;">Senere gik vi over til prosecco, og da den var sluppet op måtte de pink flasker med boblende rose jeg havde stående til overs fra en fest sidste sommer springe til. <span style="line-height: 31px;"> </span></span></span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Det var og blev en slags lyserød fest.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">De sidste gæster, altså af dem der skulle gå, forsvandt ud af døren ved 18-tiden og det er aldeles hæderligt for en brunch. Og så kom der nogen andre gæster og så drak vi noget mere vin og gik hen på en tyrkisk restaurant og spiste noget mere mad. Og gik hjem og så en meget alvorlig svensk film. Om en mand, der drak for meget og havde en kone, der var en fremragende fotograf.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">Ikke skyggen af kanel. Og dagen efter var der rester.</span></div><div class="ecxMsoNormal" style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px; margin-bottom: 1.35em; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;">På den måde er det egentlig okay at blive 41.</span></div><div style="font-family: Tahoma, Verdana, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 17px;"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large; line-height: normal;"><br />
</span></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-10392123910427510512011-12-30T23:19:00.000+00:002011-12-30T23:19:28.954+00:00Opsamlingsheat 2011<div class="MsoNormal">Ja, jeg ved det godt.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg har svigtet jer, mine søde og trofaste bloglæsere. Og der er ingen undskyldning eller 37 gode undskyldninger, alt efter hvordan man gør det op. Men nu har jeg jo aldrig været typen til at sidde og fifle med Excell-ark.</div><div class="MsoNormal"><o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Så her er et lille overblik over nogen af de ting jeg egentlig burde have skrevet om, men så kom der lige noget liv i vejen. Med mange forsikringer om at bloggen bliver mindre udsultet i 2012. Bon Appetit.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Tom Kerridge er en mand, jeg længe har haft kig på. Han er en af den slags kokke man virkelig kan betro sit liv, hvis man ellers skal tro på det gamle ordsprog om at man aldrig skal stole på en tynd kok. Han er rund og mild og god og han laver mad så man får tårer i øjnene. Jeg har set ham suse igennem programmet The Great British Menu på BBC og haft lyst til at slikke tv-skærmen når hans mad er tonet frem på skærmen, lidt på samme måde som små børn altid suttede på den store plasticsoftice, der stod uden for den burgerbar jeg arbejdede på, da jeg gik i gymnasiet. Åh, hvor ville man gerne bryde igennem til en anden dimension, hvor man lige kunne smage det der skønne. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Men en solrig lørdag i november var det virkelighed. Jeg sad bænket ved bardisken i The Hand and Flower, den lille pub i Marlow, hvor Tom Kerridge forkæler sine gæster og stirrede sultent på menukortet, mens jeg diskret spejdede efter Heston Blumenthal, der efter sigende er en stamgæst (han har en svaghed for Tom Kerridges pommes fritter, der er stegt i andefedt).<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Til forret fik jeg en variation over den britiske pub-klassiker Scotch Egg, et farseret æg til husbehov, hønseæg og en fars, der ikke kunne drømme om at lægge sig ud med nogen. Hos Tom Kerridge var det forvandlet til en spansk drøm, hvor en fars af brandade, altså salt torsk blandet med kartoffelmos lå omkring et delikat og perfekt kogt vagtelæg på et leje af rød pebersauce og med en skive sprødstegt chorizo oven på. Så var man i gang. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Menuen var med vilje finurlig, så jeg valgte min hovedret med omhu: Okseben med gulerod. Og det var præcist hvad der kom ind på en tallerken. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Bortset fra, at det var det selvfølgelig ikke helt.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Der lå en oksebenknogle, der var tømt for sit oprindelige indhold og i stedet fyldt med kød så trevlet mørt og saftigt at det var mere ko end koen måske havde været i live. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Ved siden af lå en én stor gulerod. Det var de eneste to elementer på tallerkenen. Et ben og en gulerod. Og det er noget af det mest sofistikerede mad jeg har smagt i mit liv.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Jeg kan dårligt beskrive den gulerod uden at hente ord fra en dårlig kærlighedsroman. Den lå bare der og så lidt klodset ud, men så snart jeg fik en lille bid i munden var jeg solgt til stanglakrids. Jeg kan ikke forestille mig at jeg nogen sinde i mit liv vil smage en bedre gulerod. Jeg kan berette, at den var stegt i smør med anis og at nogen i køkkenet havde gjort det med kærlighed i mere end halvanden time, men det kan ikke give begreb om den smag, der hoppede ind og kyssede mig inden i munden. Jeg var salig. Jeg var henført. Den naturlige sødme fra guleroden, den lidt lakridsagtige anis<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>gik op i en højere enhed som om de to havde raslet rundt alene hver for sig i køkkenet og pludselig havde mødt deres livs kærlighed. Det var intet mindre end sensationelt.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Oven på det var der dessert. Den mest intense chokoladekage jeg har smagt i lang tid med en vægtfylde så tung, at hvis der havde været bare fem gram mere mørk chokolade i, så havde den nok forvandlet sig til et af universets sorte huller, der ville føre den intetanende gæst til en anden dimension på planeten Valhrona. Kun den kølige klat saltkaramel-is var med til at sørge for at jordforbindelsen holdt.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Det er fuldt fortjent at Tom Kerridge har to Michelinstjerner.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Og sjovt nok var det selvfølgelig samme weekend jeg endte med at få hvad der må siges at være suverænt det værste måltid i hele 2011.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Min ledsager og jeg fortsatte videre til Wales og søndag ved frokosttid befandt vi os ved Tintern Abbey, en lille flække på grænsen mellem England og Wales, hvor vi gik ind på den ene lokale restaurant, eller hvad man nu skal kalde det, og bestilte hvad der på kortet så ud til at være en nogenlunde okay frokost. En pie lavet med svinekød og lokal cider. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">At pien var rystende dårlig, skilt sauce med ubestemmelige klatter i med et låg af købt butterdej var jo så hvad det var. Men det var selve serveringen, eller monteringen om man vil, der virkelig sagde alt om køkkenets tilgang til mad.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">På tallerkenen var der – foruden den famøse pie – en bagt kartoffel, gule indfarvede ris, revet rødbede, en skive appelsin, en lille pakke smør, en klat coleslaw, en håndfuld intetsigende iceberg og så endelig mit største kulinariske hadeobjekt (bortset fra peberbeholdere med pulver i) en hollandsk drivhustomat.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Jeg kunne skrive lange essays om hvorfor den hollandske drivhustomat på alle måder er en fornærmelse mod menneskeheden. Men lad mig her nøjes med at sige, at der ikke er NOGEN undskyldning for at servere den slags og at jeg personligt synes der er både større smag og fornøjelse i at indtage et glas vand fra hanen.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Ak. Et køkken, der viser så lidt indlevelse og forståelse af sammensætningen af fødevarer fortjener faktisk ikke at have retten til at hælde deres mareridtsvisioner ud på tallerkener og tage penge for det. Man skal vel nærmest til en vis restaurant i Manchester (se tidligere blogindlæg om det værste og det bedste) for at finde et tilsvarende lavt niveau.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Og så var det lige hjem og vende og videre til San Fransisco. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">At spise i Californien er altid en blandet fornøjelse. Det ypperste og det mest banale junkfood lever lykkeligt side om side. Den største gastronomiske oplevelse på turen var et besøg på den fantastiske italienske restaurant Delfina, der ligger i Mission en aften, hvor det regnede så heftigt, at jeg lige så stille sad og dryppede en lille pøl på restaurantens gulv, da jeg endelig kom ind i tørvejr. Men det var værd at trodse elementerne for et besøg på denne lille perle, hvor betjeningen er både mere end høflig og særdeles vidende.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Jeg fik en salat med panchetta sprødstegte tern, valnødder og helt friske blade, der smagte som om de lige var plukket i en køkkenhave en halv time forinden.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Bagefter var der ravioli fyldt med okseshortribs i trevler, gremolata og overhældt med en glinsende mættet oksejus som man nærmest havde lyst til at indhalere. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Og jeg blev pludselig endnu lykkeligere end jeg egentlig var i forvejen ved tanken om at jeg har en pakke shortribs til at ligge i fryseren.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Finalen var en smuk syrlig panna cotta lavet på kærnemælk, pyntet med sharonfrugt og skyllet ned med en sommerengsagtig blomstrende muskatvin.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Som en ekstra bonus lå restauranten lige ved siden af det lækreste lille gourmetsupermarked, hvor jeg fik en time til at gå bagefter med at gå rundt og finde lækkerier som fennikelpollen (som jeg stadig ikke helt har fundet anvendelse for) og chipotle (røget chili som jeg var løbet tør for) og et par forskellige krydderiblandinger.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">San Fransisco var også stedet, hvor jeg anskaffede mig en af de mere interessante kogebøger jeg har købt i nyere tid: The Spice Bible.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Her kan man slå alle krydderier, der findes i verden op, og læse om deres form, oprindelse og anvendelse. Og oven i det er der opskrifter efter hvert afsnit. Lige nu ligger den på natbordet.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Jeg fik også listet et par andre kogebøger i kufferten, blandt andet et genialt lille værk om amerikansk street food, der indeholder en opskrift på noget så fuldstændigt hjertestopsagtigt som baconmarmelade. Det bliver jeg nok nødt til at<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>prøve på et eller andet tidspunkt. Men nok ikke i januar, hvor der er dømt thaimad og andre sunde ting.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Ellers var der nok lidt for meget fast food og lidt for lidt gourmet langs the highway. Men jeg kom hjem med lidt af en fiksering på rye bread, for hvis der er noget amerikanerne kan, så er det at bygge en velproportioneret sandwich. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Og det var en af de første ting jeg rekonstruerede da jeg kom tilbage i mit eget køkken som jeg vaklede ud i på de mærkeligste tider af døgnet på grund af jetlag. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">To skiver rye (som ikke er rugbrød som man skulle tro, men et lyst brød med et symbolsk kvantum af rugmel i og kommen) med sennepsmayo fra Hellmans, salatblade, fede skiver af hvidt kyllingebryst, en skive Emmenthaler og agurkepickles. Yum.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">To brød fik jeg mig vist knoklet igennem for det var ude af kroppen og jetlagget havde fortaget sig.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg tror rye-brødet får lov til at blive i 2011.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Til alle jer søde læsere. Må I få et appetitligt og forrygende 2012. Må det blive fyldt med glæder, fantastiske måltider indtaget i selskab af mennesker, der får jer til at smile.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Vi ses.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Jeg lover det.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><!--EndFragment-->Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-41107068846174256642011-09-05T14:47:00.002+01:002011-09-05T19:17:42.309+01:00Mole Poblano para un<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Når jeg virkelig har bekymringer, har jeg tendens til at lave chutney.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er et eller andet udrensende ved at tage frugter, der er i overskud og stå i den skrappe damp af eddike, sukker og chili i timevis, mens man forvandler overskudsfrugt til noget nyt og brugbart, der kan fyldes i krukker og foræres væk.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det føles en lille bitte smule som at sende sine bekymringer ud af huset i en ny og smukkere form, hvor de i det mindste kan bruges som tilbehør til en curry eller i en sandwich. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hvis jeg til gengæld har hjertesorg af den mere melankolske slags, er valget straks mere kompliceret. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Når man er tung om hjertet kan man forsøge at dulme og række ud efter den bløde, hvide mad: Kartoffelmos med smør, risengrød, nybagt franskbrød med sprød skorpe, tandsmør og hjemmelavet rabarbermarmelade. Eller man kan gå den søde vej: Varm kakao, chokolademousse og næsten hvad som helst med flødeskum. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det virker i et kort stykke tid nærmest som Valium og man bliver selv sådan lidt blød og træt i det. Eftergivende og bleg som et stykke toastbrød. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men i virkeligheden sender man vel egentlig bare tristessen til spisefrikvarter inden den vender tilbage med fornyet appetit og man har et hul i maven igen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Derfor er det meget, meget bedre at lave mexicansk mad. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er farvestrålende, det er et chilibefængt trut med en stor trompet lige i hovedet på alt det, der gør en trist. Et dryp limesaft lige midt i selvmedlidenheden. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det minder en om fester, storfamilier, generøsitet og at der jo på en eller anden måde altid er kærlighed nok, akkurat som der altid er mad nok, når man er sammen med dem man holder af. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">På en eller anden tacky måde som et mexicansk orkester, der står og spiller serenader ved ens bord, mens man på den ene side ikke kan vente til de er gået igen og på den anden side ikke kan lade være med at smile, fordi musikken er så glad, så er det næsten umuligt at være sur når man spiser mexicansk mad.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg havde en krukke Mole Poblano fra The Cool Chile Co. stående i skabet, og det blev udgangspunktet for min aftensmad.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Mole Poblana er vel det nærmeste Mexico kommer en nationalret. Det er en kompleks og kompliceret sauce, der indeholder over 20 forskellige ingredienser, men de mest vigtige er selvfølgelig chili (i forskellige afskygninger som pasilla, mulato, ancho, og røgede chipotle), mandler, sesamfrø, nelliker, kanel, anis og chokolade. Den har en dyb mørkebrun farve, og da jeg var i Mexico for nogen år siden smagte jeg det for første gang hældt over kylling på en restaurant i skyggen af store træer og med udsigt til den store pyramide anlagt af Aztekerne i Teotihuacan uden for Mexico City.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er nogen, der mener at det faktisk var Aztekerne, der opfandt Mole Poblano og serverede det for spanieren Hernán Cortés, der som tak mere eller mindre smadrede Azteker-riget med militær magt, grådighed efter guld og lod resten af befolkningen gå til af sygdomme bragt med fra skibene. Banale lidelser som forkølelse og influenza var de rene dræbersygdomme for de indfødte, hvis immunforsvar aldrig havde set noget lignende. (Gad vide om det er hvad der sker for mænd når de bliver forkølede?)</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Militært blev Aztekerne tværet ud, fordi spanierne slog deres modstandere ihjel. Aztekerne var vant til at slås for at vinde, men at holde så mange modstandere som muligt i live, så de kunne bruges som slaver og de daglige ofringer af et levende menneske til solguden de mente der var påkrævet for at solen overhovedet ville stå op næste dag. Den strategi var dødbringende overfor Cortés og hans mænd. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men arkæologer med forstand på de dele siger, at det ville have forfærdet Aztekerne at bruge chokolade i maden på den måde, og at der i alle optegnelserne fra den tid ikke er en eneste opskrift, der indeholder chokolade- og chilisauce. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">En anden historie er, at det var nonner i Santa Rosa-klosteret i Puebla de los Angeles, der i 1600-tallet fik pludseligt besøg af en ærkebiskop og hurtigt måtte rode en sauce sammen for at have noget at servere over den kalkun de lige havde slagtet. De bad til en engel om inspiration, rodede gennem køkkenets spisekammer og Mole Poblana var en kendsgerning. Det faktum, at saucen smager en lille smule himmelsk, kan godt underbygge historien og traditionelt serveres Mole Poblano faktisk stadig mest sammen med kalkun. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hvorom alt er, har retten nu udviklet sig til at være noget ganske særligt i Mexico. Det er en ret, der kommer på bordet når der virkelig skal være fest, når der er noget at fejre med dans og rigelige mængder af tequila. Og så bliver den selvfølgelig håndlavet helt fra grunden af mexicanske kvinder med stenmortere og store overarme, med alle ingredienser og ingen af de genveje, som jeg benyttede mig af.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg skruede ganske enkelt låget af, blandede den lidt stive pasta op med et skvæt varmt vand og en smule olie. Så smurte jeg det på en håndfuld små kyllingefileter og smed dem ind i ovnen for at passe sig selv.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I mens lavede jeg en helt simpel guacamole med et finthakket rødløg (normalt bruger jeg forårsløg, men det havde jeg ikke lige i køkkenet), avocado, limesaft, salt og hakket frisk koriander.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg varmede en stor fuldkornstortilla og lagde guacamole i bunden, så smed jeg de gennemstegte kyllingefileter med Mole Poblano oven på.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så kom salsaen. Helt enkel med finthakket orange blød, sød mango, røde tomater, grøn koriander og en fedladen rød chili befriet for de fleste af sine kerner og hakket i bittesmå stykker.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Farverne var allerede begyndt at få mig i bedre humør, og da jeg til slut dekorerede med et par dryp af mørkerødt chipotle-ketchup , var jeg nødt til at overgive mig og erkende, at jeg faktisk ikke længere var helt så trist som inden jeg gik i køkkenet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så var det bare at folde vidunderet sammen og stikke i munden. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Viva Mexico.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er altid håb. Og mexicansk mad. </span></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-62126722728307397642011-09-02T18:13:00.001+01:002011-09-02T18:21:29.442+01:00Books for Cooks<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er den mest fantastiske septemberfredagseftermiddag i London med knaldende blå himmel og solskin over byen. En af de dage, hvor man godt kan blive en lille smule forelsket i efteråret.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Mens jeg sidder og skriver dette, står der en smuk lille dueblå oval skål foran mig med vaniljeyoghurt under et tæppe af rubinrøde kysagtige saftige hindbær som jeg lige har købt på Portobello Road. De er stadig solvarme. Over dem ligger et drys af lilla og lysegrønne pistacienødder som jeg lige givet et par halvhjertede stød i morteren. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Smukt uden på og inden i. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ved siden af ligger Sophie Dahls nye kogebog From Season to Season, der forførte mig med billeder af en persisk linsesuppe med citron, rabarber rice pudding og chokolademarengs. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg har lige været på besøg i en af mine yndlingsbogbutikker i London, Books for Cooks , der som navnet mere end antyder, specialiserer sig i kogebøger.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Butikken, der ligger i Blenheim Crescent lige ved siden af Portobello Road er en perle for alle der elsker mad. Her er alt hvad hjertet kan begære af kulinarisk litteratur og til overflod et køkken i den bagerste del, hvor der tit er kogebogsforfattere forbi for at demonstrere retter fra deres nye bøger. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hylderne bugner af den ene mere fantastiske bog end den anden, den personlige betjening er i top og så snart man kommer ind sådan et sted, skammer man sig en lille smule over at man nogen sinde har brugt Amazon til at købe kogebøger.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">For det er så vigtigt at de små uafhængige boghandlere, hvor der er vid, personlighed og charme får lov til at overleve. Lidt længere nede af samme vej er The Travel Bookshop lige lukket ”untill further notice” og det er et stort tab.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">For når man går ind i en butik får man meget, meget mere end man nogen sinde kunne få på en webside. Man får lov til at bladre, at stå med hænderne i bogen, dufte til den og gå rundt med den i hånden og veje om det nu er den rigtige beslutning man er ved at træffe.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man bliver også præsenteret for alle mulige bøger og ting man ikke vidste. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Eksempelvis faldt jeg over The Mustard Book, en hel bog dedikeret bare til sennep og med et sjovt kapitel om hvordan man kunne bruge sennep i desserter. Pærer med sennepsring, anyone? Og det sjove citat: I love mustard, even on my custard.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg fandt en bog med den pudsige titel The Spaghetti Tree og i vinduet stod en bog med den sjove titel Eat, pray, Eat. Jeg faldt i staver over den latinamerikanske sektion, jeg flirtede med tanken om at tage Simon Hopkins med hjem, men vores spirende romance strandede på, at de første to opskrifter jeg faldt over handlede om kippers og komave.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så det blev Sophie Dahl, der nu ligger her og lige om lidt skal hen på hylden til den ikke lille samling af kogebøger jeg har i forvejen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man kunne skrive flere blogindlæg om min samling af kogebøger, men fordi jeg i dag har været i en smal boghandel, kom jeg til at tænke på alle de underlige og lidt nørdede kogebøger jeg kun har anskaffet mig fordi jeg netop blev forført af en stemning, en impuls og stod i en butik.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Vi er så langt fra mainstream og Nigella og Jamie som man kan komme når jeg i flæng nævner: </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Vanilla. En hel kogebog dedikeret ene og alene til brugen af vanilje. Ikke bare i desserter, men også i gryderetter med mere eller mindre succes. Købt secondhand i New York inklusive pletter på siden med opskrift på vaniljeis.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">The Little Hastings Fish Cook Book. Impulskøb på en weekendtur til kysten og med opskrifter på rokke med kaperssauce, havørred i øl, hummer-hotdogs og inklusiv lokale fiske-skrøner. Jeg har ikke prøvet en eneste opskrift derfra endnu, men hvis jeg nogen sinde skulle befinde mig i en hummer-hotdog emergency, giver det mig ro at vide, at jeg ved hvor jeg skal lede efter en opskrift.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Food for Pharaohs. Købt i museumsbutikken på British Museum, der har en af verdens bedste ægyptiske samlinger uden for Cairo. Bogen er smukt illustreret med papyrus-tegninger og byder på anvisninger om hvordan man tilbereder en historisk korrekt Lamme og artiskok-tagine eller figenis, selv om jeg i det sidste tilfælde nok mangler en forklaring på om der var kummefrysere i Cairo på faraos tid.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og mens vi er ved det historiske, faldt jeg i sidste uge pladask for en kogebog med opskrifter fra Titanic. Skrevet af en grandniece til en af de violinister, der gik ned med skibet (ikke at det egentlig har nogen relevans for hendes kulinariske gennemslagskraft). Stylingen er så gammeldags og kedelig, at den minder om de der opskriftskort man kunne få med tre karbonader (sjællændere læs: krebinetter) i Føtex anno 1978 pyntet med en tomat skåret ud i krone. Men den var alligevel lidt sjov, fordi der både var retter fra første og tredje klasse. På tredje klasse kunne man f.eks. få curry med chutney, mens førsteklassespassagererne måtte mæske sig i kyllingefileter og bygsuppe. Der er også klassiske opskrifter på scones og kuvertbrød, så jeg skal nok få bogen brugt. Før eller siden. Der er ingen Alaska Surprise at finde i desssert-sektionen, men til gengæld en total banal opskrift på frugtsalat. Men okay, måske var det sofistikeret i begyndelsen af 1900-tallet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hvis der er to ting jeg elsker, er det mad og litteratur og heldigvis smelter de to ting somme tider sammen i skøn forening. Det gør de blandt andet i bogen Food to Die For, der er delvist skrevet af Patricia Cornwell og baserer sig på opskrifter nævnt i bøgerne om den amerikanske retsmediciner Kay Scarpetta.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Her finder man interessante opskrifter på blandt andet Crab Cakes (fra Unnatural Exposure) og Key Lime Pie (The Last Precinct) selvom det måske er en smule usundt for appetitten, at der er kapitler med navne som Body of Evidence, The Body Farm og Killer Ingredients.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">En anden bog, der også tager litteraturen med ud i køkkenet er Literary Feasts, der med omhyggelig research har forsøgt at genskabe retter fra store klassiske værker. Lær eksempelvis at lave doughnuts af Tom Sawyer, Walisisk kanin af Jane Eyre og brandnældesuppe af Anna Karenina.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og det er begge bøger jeg nok aldrig ville have købt, hvis jeg ikke lige var faldet over dem i en butik, i en rodekasse eller havde for meget tid til at drysse rundt.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og nu har jeg spist alle mine hindbær og det er blevet fredag aften og tid til at tage til fest. Uden så meget som en kogebog i sigte.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-42873259680432154202011-08-30T23:18:00.001+01:002011-08-31T07:23:38.672+01:00Something fishy<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
<span style="font-size: large;">Grøntsagskassen ankom med et bundt intet mindre end intenst sortlilla bønner. De lå der og lignede næsten små stave af lakrids på den allersmukkeste måde og jeg var ganske enkelt nødt til at gøre noget ekstraordinært med dem. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der var ikke andet for end at lave en slags Salade Nicoise. Eller måske skulle man for eksempel kalde det en Salade Cagnes sur Mer (det er en forstad til Nice jeg lige fandt på google) for jeg kunne ikke nære mig for lige at tilføje og lægge til som det nu passer mig. Så strengt taget var det ikke en salat fra Nice. Men det var tæt på.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg lagde en bund af blandede salatblade og dekorerede med sorte skinnende oliven, små vagtelæg skåret i halve. Det er en bitch at pille dem, men de er så smukke, at man næsten glemmer det i samme sekund de ligger der og gør sig til på tallerkenen. Et par smagfulde tomater fra stilken, store kapersbær, strimler af ovnristet og håndflået rød peber (jeg foretrækker ramiro, men det er jeg ikke religiøs med). </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så var der bønnerne. Jeg smed dem i kogende vand med lidt salt og gav dem lige præcis sådan at de var sprøde, men ikke knirkende. Men ak, da jeg hev dem op af vandet var de funky franske bønner forvandlet til helt almindeligt mørkegrønne grøntsager . Men de smagte nu ret fabelagtigt alligevel.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så lavede jeg mig en vinaigrette, der blev en slags europæisk bastard med italiensk olivenolie, italiensk æblebalsamico og Colman´s mustard, der efter min mening slår alle andre sennepsmærker inklusiv de franske jeg kender, af banen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Til sidst dekorerede jeg med store faste stykker af god tun. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Her er jeg til gengæld ret fanatisk. Tun i vand er, efter min mening det rene tidsspilde. Det er mangel på smag, mangel på umage. Man kan lige så godt lade være, hvis man ikke gider investere i god tun i olie. Mine foretrukne mærker er Ortiz eller Charles Basset, der begge bruger olivenolie og virkelig god og fast tunfisk, men jeg har ikke noget principielt imod solsikkeolie eksempelvis.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det smukke ved en Nicoise er, at den forener to af mine yndlingsting: Tun og kapers.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg elsker kapers. Det er bær, der vokser på en busk, især på Sicilien, men allerede antikkens grækere kendte til dem og brugte dem som et middel mod luft i maven.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man kan enten få dem i eddike på glas som de fleste kender dem, eller saltede som det er traditionelt på Sicilien. Nogen opskrifter anbefaler, at man lige lægger sin kapers i blød i mælk for at tage toppen af enten den sure eddikesmag eller saltet, men jeg holder af kapers lige som de er.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Faktisk er det den ene ting, der ganske enkelt altid er i mit køleskab. Det sker, at jeg har glemt at købe mælk, at der ikke er mere smør og sommetider er bestanden af Hellmans mayo endda faretruende lav. Men kapers. Det er ikke noget jeg er løbet tør for på den her side af at jeg opdagede de fandtes.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg kan finde på at gå ind i supermarkeder i fremmede lande, ene og alene for at tjekke om deres kapers ser bedre ud end dem jeg kender, og om jeg skal have nogen med hjem. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">For en ikke kapers-entusiast kan det måske lyde aparte, men jeg kan faktisk finde på at lave mad, hvis eneste formål er at få lov til at anvende en absurd mængde kapers.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg laver gerne en Wiener-schnitzel til mig selv i en håndevending, alene for at få glæden ved at overdænge den med revet peberrod, citron og kapers i skefuldevis.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Af samme grund elsker jeg Pariserbøf. Fint med æggeblomme, løg, peberrod og rødbeder. Put det bare på, men det er kapers, der for mig redder den ret hjem.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og hvad ville en tartarmad være uden de små grønne knopper? Kedelig og intetsigende. En bøf er kun en bøf, når det kommer til stykket. Men hvis den ikke får modspil, bliver den lige så interessant som en hjernedød udsmider på et provinsdiscotek. Det er kapersbærrene, der giver den raffinement. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Fisk og kapers et naturligvis et oplagt kærestepar. Der er næsten ikke den fisk, der ikke står sig bedre med lidt kapers on the side i en eller anden form. En hvid fast fisk som eksempelvis havaborre, eller seabass som den hedder lidt mere forførende på disse kanter med en kaperssmørsauce og nye kartofler synger til himlen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Eller man kan kombinere tun og kapers på uendelige måder i tunsalater eller en af mine italienske sommerfavoritter Vitello Tonnato, der på alle måder er en ret, der rammer mit gastronomiske g-punkt.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Koldt kalvekød skåret i supertynde skiver og overhældt med kold tunsauce lavet med hårdkogte æg, bouillion og alskens andre rare ting og dekoreret med kapers. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er jo stort set intet man ikke kan elske ved den ret.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Sidst jeg lavede det for middagsgæster serverede jeg det med lidt fennikel braiseret i hvidvin, sprød grøn salat med ovnristede røde peberfrugter og så selvfølgelig kølig hvidvin.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så er man nærmest i himlen. Hvor der helt, helt sikkert gror kapers.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-25099774087445024642011-08-23T21:26:00.001+01:002011-08-28T20:37:31.551+01:00I scream, you scream, we all scream for icecream<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
<span style="font-size: large;">Ja,ja. Undskyldninger kan jeg finde nok frem af. Der har været Murdoch-skandale, en lille bitte smule sommerferie og så optøjer i London og bloggen lider nu af forsømmelsessygdomme i en sådan grad, at der måske er optræk til gastronomisk skørbug.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den gode nyhed er, at jeg er nu tilbage med fornyet appetit på London og alt det løse.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det føles allerede som et år siden jeg var på ferie i den lille sorte hytte jeg egentlig tænker på som mit hjem (selv om jeg ikke er der så tit).</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg var blandt andet hjemme for at fejre min 40 ½ års fødselsdag med de sødeste mennesker man kan forestille sig. Solen skinnede næsten hver dag og jeg dryssede rundt det meste af ugen og købte ind og lavede mad i god ro og orden til festlighederne.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">På en typisk dag stod jeg op, når jeg vågnede med den der totalt veludhvilede fornemmelse i kroppen man får, når man sover for åbent vindue og kan dufte græs, hav og høre de store trækroner vifte i brisen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så spadserede jeg de fire minutter ned til stranden og tog en dukkert. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er så livgivende, at jeg somme tider spørger mig selv hvorfor det egentlig ikke er, at jeg bor i nærheden af havet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Efter morgenmaden gik jeg så i gang med et større hobbyprojekt, der har sine rødder i min rigtige fødselsdag. Dengang forærede gode venner mig nemlig en ismaskine og jeg bestemte på stedet at den skulle bruges til at lave dessert til den store fest. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Princippet var, at jeg helst skulle lave noget man ikke kunne købe bedre i butikkerne.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I løbet af ugen nåede jeg derfor at lave:</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jordbæris. Det første og mindst vellykkede projekt. Jeg havde ikke helt styr på hvordan konsistensen skulle være inden den røg i fryseren, men jeg lærte og havde heldigvis en kyndig iskonsulent jeg kunne ringe til i en snæver vending. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Citronsorbet. Det var inspireret af en nylig tur til Amalfikysten, hvor jeg igen forelskede mig i sur-sødlige forfriskende smag. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg brugte i øvrigt sorbeten til en slags velkomstdrink med gin, vaniljelikør og Sprite.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så var jeg ved at have tjek på det og fik på tre dage smidt følgende i fryseren: Passionsfrugtis, Vaniljeis med store stykker Rittersport med marzipan, Kaffeis med mørk chokolade og makroner og endelig for en kær ven, der altid er i underskud med netop denne vare: Chokolademynteis, lavet på Rittersport med mynte (den lokale Brugs havde ingen After Eight) og med en smule friskplukket mynte fra forhaven og et par dråber grøn frugtfarve for at give det rigtige autentiske look.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Min egen klare favorit var kaffeisen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så var det bare at smide vafler, jordbærsyltetøj og isskeen på bordet og lade folk gøre deres egen ting. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Festen var faktisk et større projekt, hvor folk var inviteret til eftermiddagskaffe, hvor jeg serverede hjemmelavede brownies med valnødder, Pavlovaer (store marengsreder) med flødeskum, hindbær og passionsfrugt, hjemmebagte rosmarinappelsinsmåkager og vandmelon til de sunde.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så var der havbad til de, der havde lyst. Det er vel nærmest overflødigt at sige, at jeg var imellem dem. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og bagefter var det så bare lige at servere aftensmaden, der blandt andet bestod af<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>en slags mutation mellem pulled pork og porchetta som jeg havde fundet i en Nigella-kogebog og modificeret lidt.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man tager en flæskesteg og ridser skindet i tern og skærer den næsten halvvejs op fra bagsiden midt på. Så lader man kniven skære helt ud til siden, så stegen nærmest får to låger man kan åbne. I åbningen fylder man en blanding af: tørret fennikel, fennikelfrø, løg, nelliker, hvidløg, peber, salt som man lige har ladet få lidt tid på panden. Det, der er til overs gnider man ind i sværen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så marinerer man det i mindst 24 timer. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">På dagen, hvor det skal spises, giver man det 3-4 timer i ovnen ved ca. 180 grader, og hvis det ser ud til at branke lidt er det fint, hvis det branker for meget, lægger man stanniol over.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Til sidst sætter man grillen til for at gøre sværen sprød. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så tager man kødet ud af ovnen, hiver sværen af, skærer den i små stykker og putter i en skål for sig. Kødet falder næsten fra hinanden uden hjælp, men hvis det skal gå lidt hurtigt, kan man rive det fra hinanden med en gaffel, lidt på samme måde som en Peking-and.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg serverede dem med gode let varmede chiabatta-boller, karamelliserede løg, sprød hovedsalat, Miracle Whip, sværen on the side og hjemmelavet salsa verde, så folk kunne bygge deres egen sandwich.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I mens stod min bror tappert ved grillen og ekspederede grillpølser og et gigantisk antal kyllingevinger.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">På bordet var der også mangosalsa med koriander og chili, kartoffelsalat, bønnesalat med pinjekerner, soltørrede tomater og vinagrette, grøn salat og det løse.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så tændte vi bål i haven og jeg vidste egentlig ikke helt hvad der var blevet af aftenen, da klokken pludselig var blevet tre om natten og vi sad med den voksne flaske Bowmore Enigma-whisky og duggen faldt så tungt, at et mindre feststemt menneske formentlig ville have kaldt for decideret regn.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er sjovt med den whisky. Det er en Islay og derfor er den meget salt og røget. Første gang jeg smagte den, tænkte jeg at det var som at bide i en våd sweater, der er en hund, der har sovet ovenpå. Men nu elsker jeg den.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Dagen efter var der morgenmad og så mange rester jeg vist kunne have holdt en fest mere uden at nogen skulle gå sultne derfra. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg ved ikke helt om jeg nogen sinde kan lave så meget is igen. Nogen sinde. Men jeg ved, at jeg næsten ikke kan komme i tanker om en bedre måde at tilbringe sin ferie end at drysse rundt i solen og bade og lave mad til dem man holder af.</span></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-38322590255061377322011-07-07T23:32:00.000+01:002011-07-07T23:32:51.306+01:00Mr Potter & Mr Crock<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er ikke hver dag jeg strør om mig med ordet psykotravlt.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Men i dag har været en af den slags dage, hvor jeg har sendt en venlig tanke til min far, der har sørget for at jeg genetisk disponeret til at have et relativt lavt blodtryk.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det begyndte egentlig allerede i går at være sådan lidt småtravlt, fordi jeg lige skulle nå at skrive en artikel om avishacker-skandalen inden jeg skulle ind i byen til filminterviews i anledning af den nye Harry Potter-film.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">En stor del af formiddagen gik også med at forberede mig teknisk på at skulle live-blogge for første gang for dr.dk fra premieren. Der skulle downloades programmer til iphonen, tages avatarbillede et forehavende jeg forsøgte at gøre i haven som er det eneste sted i nærheden hvor der er en pæn hvid væg. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Premieredatoen for den sidste Potter-film har egentlig været kendt i månedsvis, men det er selvfølgelig en kendt ting i udenrigsjournalistik, at så snart der er noget nagelfast på programmet gør nyheder det de er bedst til: De springer op og forvandler alle de bedst lagte planer til noget, der er mindre hold i end en italiensk politikers valgløfter. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men altså. Ind på Claridges Hotel, interviewe skuespillere, instruktør, producere o.s.v. og bagefter med bus ind til Kings Cross (hvor den berømte Platform 9 ¾ selvfølgelig ligger), og hvor der var pressemøde med intet færre end 22 medvirkende.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Bagefter var vi alle sammen inviteret til reception i anledning af, at det var det sidste pressemøde om en Harry Potter-film nogen sinde og jeg når lige at sluge en Bellini og en pindemad på tre minutter, inden jeg sætter kursen mod Charing Cross og Trafalgar Square.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Her går jeg rundt og taler med Harry Potter-fans for radioen inden jeg tager hjem ved 22.30-tiden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så er det tid til at klippe et radioindslag sammen til i næste morgen og lave en historie til klar til næste morgen til webben.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Klokken er cirka halv et, da jeg går i seng.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Klokken ni næste morgen er udlandsredaktøren i røret. Han vil gerne have to historier til morgendagens avis om hackerskandalen, der bare bliver værre og værre.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg skriver så neglebåndene er ved at springe og jagter kilder rundt i den beskedne tid jeg har, inden jeg skal til premiere.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der skal også lige laves et radioindslag mere og en webhistorie. Jeg arbejder på to computere. Klipper lyd på min mac og skriver til Politiken på min pc. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Planen var, at jeg gerne ville være ude af døren klokken 13 for at nå at hente mit pressekort klokken 14. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg er lige ved at nå det, da der kommer klokketelegram på, at News of the World også hackede sig ind hos den efterforsker, der undersøgte prinsesse Dianas død.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der må skrives ny overskrift og ny indledning på historien.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I mellemtiden ringer tv-avisen og spørger om jeg kan gå på live ved 21-tiden. Bare over telefonen. Det kan godt lade sig gøre, lover jeg.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Fordi det kun er telefonen, når jeg lige at lægge den allermest nødtørftige makeup, mens jeg udskriver interessante fakta fra internettet om Harry Potter som jeg kan krydre livebloggen med, mens vi venter på stjernerne.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Med noget jeg kun kan betegne som Hybris tænker jeg, at jeg jo ikke behøver at tage computeren med, for resten af dagen er det jo egentlig bare Potter-premiere og lidt tv-reportage per telefonen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er sådan, at når man ikke tager sin computer med som journalist, så træder Murphys Lov automatisk i kraft. Men det vender vi tilbage til. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg er faktisk nogenlunde med. Jeg er kun kommet 15 minutter for sent ud af døren.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Da jeg ankommer til akkrediteringskontoret er alt kaos. Jeg skulle være begyndt at blogge for fem minutter siden, men der er ikke noget gult akkrediteringskort til mig.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg står ikke på listen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Eller det vil sige. Jeg står faktisk på listen, men fordi jeg er føjet til i sidste øjeblik, er der ikke nok af de plastickort man skal have om halsen for at få lov til at stå inde i det, der i fuldt alvor hedder the print pen (pen er normalt et ord for de båse man holder kvæg i, så det passer nok meget godt.)</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den blondine, der skal styre pressesituationen ser megastresset ud og det bliver ikke bedre, da en ældre kvindelig argentinsk avisredaktør får et særdeles latinamerikansk hysterisk anfald over at have rejst hele vejen fra Buenos Aires og blive bedt om at vente i to timer for bare at få at vide, at der ikke er noget pressepas til hende.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hun lugter af sure cerutter og det er nøjagtigt hvad hun er. Hun bliver ved og ved og ved med at brokke sig og blondinen kan ikke gøre noget. Imens går tiden og jeg skulle være i gang med at blogge nu. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Midt i det hele står en kurér, der er sendt fra avisen The Sun med en mobiltelefon og insisterer på, at blondinen taler med en, der hedder Natasha om nogen børnebilletter.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Endelig får blondinen bekræftet, at The Sun ikke vil bruge sine pressebilletter og giver mig den ene. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg går ud for at finde pressebåsen. Det pisregner og det program på iphonen jeg skulle bruge til at blogge med er fuldstændig låst.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Efter en del teknisk hurlumhej finder jeg ud af, at det hele er låst fordi jeg har logget mig ind fra en computer derhjemme for at teste programmet og ikke har logget mig ud igen</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så nu skal jeg logge ind via nettet. Det gør jeg og laver min første post. Den bliver ikke publiceret, så jeg er nu nødt til at logge ud via nettet og afinstallere programmet for at geninstallere det igen på telefonen og så kan jeg gå i gang. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er en manøvre jeg er nødt til at bruge tre-fire gange i løbet af dagen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Endelig står jeg på Trafalgar Square og det er holdt op med at regne. Jeg blogger og det kører. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I en lille time. Så ringer den redigerende på Udland og siger de berømte ord:</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">"Har du hørt det?"</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Mit hjerte synker og jeg forbander mig selv for ikke at have taget min computer med inden han når at fortælle mig, at News of the World netop har meddelt at avisen lukker.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hele den historie jeg skrev inden jeg tog herned skal nu vinkles om og jeg har ingen computer. Jeg forsøger at huske hvor der er en internetcafe i nærheden og prøver i mit hoved at kalkulere hvor meget tid jeg skal bruge på at skrive om og kan være væk fra premierebloggen og hvordan jeg kan arbejde mig uden om det faktum at arbejde på en computer uden å,ø og æ på tastaturet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Inden jeg når så langt, kan jeg se, at min telefon, der var helt frisk da jeg tog af sted midt på dagen er ved at være flad. Liveblogging suger batterier tørre hurtigere end en Dementor kan fjerne livsglæden fra en Hogworths-elev.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg ser mig desperat om efter en eller anden form for kilde til strøm. Den findes ikke her på Trafalgar Square, så jeg må ud af indhegningen, forbi sikkerhedskontrollen og løbe spidsrod mellem hundredvis af Potter-fans, der ikke engang kunne komme ind på pladsen og ser på mit gule adgangspas på samme måde som en vampyr kigger på en blodpølse.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg styrter ind på den mexicanske restaurant Texas Embassy og spørger pænt om lov inden jeg høvler telefonen ind i et stik. Her står jeg så og blomstrer i to minutter, inden det går op for mig, at stikket ikke virker.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I stedet for løber jeg ind på en pub med det fortryllende navn The Two Chairmen, hvor jeg finder et stik og bestiller en Diet Coke for dog i det mindste at minde om en kunde.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er ren tortur at sidde der og vente på at batteriet i det mindste bare når op i det grønne felt igen. Hvert øjeblik kan J.K. Rowling eller Daniel Radcliffe ankomme og hvor var jeg? Jeg var på bar.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg sidder på en taburet i en underlig akavet stilling fordi ledningen ikke er lang nok til at jeg kan stå op, men jeg er nødt til at forsøge at logge mig ind på nogle nyhedssites for i det mindste at læse om lukningen af News of the World, så jeg kan maile ændringer af historien til avisen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er så her mit sande dilemma opstår. For mens jeg godt kan få strøm i pubben, er jeg udelukket fra at have internetadgang. Der er ganske enkelt ikke noget signal her.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hvilket ikke gør ventetiden nemmere.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Til sidst giver jeg op og går tilbage på Trafalgar Square igen og blogger med det lidt power jeg har på batteriet. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ringer til avisen og beder dem om at sende nyhedstelegrammer per mail som jeg på en eller anden måde stadigvæk har adgang til.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den redigerende tager den kloge beslutning, at det nok er bedst han skærer historien til hjemmefra.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg blogger videre og efter tyve minutter går telefonen ned. Der er ikke mere strøm.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Tilbage til pubben. Ny cola og denne gang en lille pose chips: Hej frokost. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Klokken er vist 17.30.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">En god ting jeg gik tilbage, for i befippelse havde jeg efterladt min notesbog. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg sætter telefonen i stikket og får nu besked fra tv-avisen om at jeg skal på live i studiet i stedet for på telefon. Flot. For jeg ligner noget, der er løgn.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Sidder igen som på nåle og bruger tiden på at ærgre mig over at jeg ikke selv kan opdatere avishistorie og opdager at alle mine Harry Potter noter er blevet tabt et eller andet sted mellem pubben og printpen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Går tilbage til torvet og blogger. Potter-fans skuler til mig på vejen. De har stået i timevis for at forsøge at komme ind, og jeg løber frem og tilbage som om jeg slet ikke gad være der.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Blogger lidt mere. Da Ralph Fiennes står to meter fra mig forsøger jeg at tage et billede og så er det så telefonen går helt i sort.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Død som den berømte papegøje i en Monty Python sketch. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og nu er det alle stjernerne kommer vimsende inden for rækkevidde. Som f.eks. fodboldspiller John Terry, der står ca. 40 centimeter fra mig. Ingen fungerende telefon i nærheden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg bliver stående lidt, tager noter og må så for tredje og sidste gang forlade Trafalgar Square. Denne gang finder jeg en sandwichbar, der har et stik placeret på en endevæg, hvor jeg kan hvile telefonen på en brandslukker, mens jeg holder øje med den ud af en øjenkrog samtidig med at jeg fortærer en halv sandwich med kylling og avokado. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er en den slags situationer, hvor man hugger maden i sig som en ulv, fordi man egentlig har for travlt og for meget andet at tænke på til at overhovedet lægge mærke til hvad der kommer i munden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Da telefonen endelig genstarter er jeg nødt til at installere programmet igen og så får jeg lige posteret de sidste blogposter - dem jeg ville have posteret før, hvis jeg altså lige havde haft strøm.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Bag mig skriger Harry Potter-fans. Måske er noget vigtigt ved at ske. På den anden side har de skreget hele dagen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er så nu jeg vælger at spilde ned af min trøje. Hvilket jo igen er den helt rigtige manøvre lige inden man skal på landsdækkende tv. Forsøger at redde miseren med en serviet. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Inden jeg har set mig om det er tid til at nå hen til tv-studiet. Jeg havde forestillet mig at lige snuppe en taxi. Men det viser sig at være den rene ønsketænkning. Lige præcis nu, hvor der er virkelig hårdt brug for det, er der ingen taxier at få, fordi de alle sammen kører uden om det trafikale kaos Trafalgar Square kan vise sig at blive.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg springer på en bus nummer 87 og forsøger at finde adressen til tv-studiet på telefonens indbyggede kort. Hvis man går, er det 23 minutter. I en bil er det 6 minutter. Jeg har 11 minutter inden jeg skal være der.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Bussen tager mig det meste af vejen, jeg skal bare lige løbe over broen ved Themsen og i samme øjeblik min telefon går ned uden mere strøm for fjerde gang i dag, kan jeg se bygningerne.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg suser op på femte sal og har lige præcis tre minutter til at børste mit hår og kvadre noget pudder i ansigtet fra en eller anden fælleskasse med makeup. Adr. Men bedre end alternativet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">To af mine journalistkolleger sidder allerede og venter på at komme på live til henholdsvis Frankrig og Rusland. De er begge to oppe og køre.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">”Har du hørt det seneste? Andy Coulson er blevet advaret om at han bliver arresteret i morgen. Du kan lige nå at få det med”, siger min franske kollega åndeløst, mens hun følger med på en skærm, hvor BBC News 24 svælger i skandalen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">”Tak”, siger jeg lakonisk. ”Men jeg dækker Harry Potter.”</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det griner vi meget af. Min russiske kollega mener jeg må have haft en nem dag, indtil jeg forklarer at jeg faktisk på en eller anden måde forsøger at dække begge historier. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg når lige at sætte telefonen i stikket, ringe til min redaktør, der vistnok når at få den sidste udvikling med til avisen i morgen, inden jeg bliver kaldt ind i studiet for at blive rigget til med mikrofon.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Så er jeg på direkte live i tv-avisen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og så er det nogenlunde fyraften.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg beslutter mig for at spadsere vejen fra Albert Embankment og op til Charing Cross i den lidt kølige aften. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg har ganske enkelt brug for at falde lidt ned igen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">På vejen får jeg ringet til min chef, der er enig i, at jeg nok bliver nødt til at aflyse et planlagt kulturpressemøde i morgen om opera. Den her News of the World-historie går ikke væk.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Lige inden undergrundsstationen dukker jeg ind i en McDonald´s og får en hurtig cheeseburger med i hånden. Det er vel en slags aftensmad når man bare skal hjem med tuben og det skal være så fuldstændig ukompliceret som det overhovedet kan blive. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg tænker at det vel er en slags varieret kost, hvis man sluger Burger King-aftensmad den ene dag og McD den anden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hvilket bringer mig frem til det faktum, at der sandt for dyden ikke har været plads til meget kokkerering her på matriklen i de seneste par dage.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og indkøb har heller ikke lige været på dagsordenen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men i går til frokost, inden Harry Potter og alt det andet brød ud i lys lue, nåede jeg faktisk lige at lave mig selv en fin lille frokost af de ting der var ved hånden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Udgangspunktet var en croque monseiur,<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>men fordi det her er en helt igennem engelsk bastard har jeg døbt den Mr. Crock. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man tager to skiver valnøddebrød og smører dem med smør. På dem lægger man en god engelsk ost. Jeg brugte en humpel Meldon indkøbt i River Cottage for et liv siden. Den udmærker sig ved at indeholde ale og sennep, to gode engelske ingredienser. Oven på det lægger man så en generøs skive Wiltshire-skinke og så smider man hele herligheden i ovnen ved 200 grader indtil man kan lugte at brødet er ristet. Det betyder som en regel også at osten er smeltet. Og fordi det er engelsk serverer man herligheden med en god æblechutney. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Voilá. Tres anglais.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Nu vil jeg lave mig en kop te, tage et fodbad (mine fødder har stået med mig ovenpå i mange timer i dag) og se at få fulgt med i nyhederne. I morgen venter endnu en dag med nyheder og planer, der sikkert slet ikke kommer til at holde. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men hvor er jeg glad for at jeg nu har fået strøm på min telefon.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-80880971944539036032011-06-27T23:27:00.000+01:002011-06-27T23:27:12.074+01:00Om at være guest star i sit eget køkken<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er ikke fordi vi ikke elsker hinanden, mit køkken og jeg. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men det føles som om vi har været så længe væk fra hinanden, at der nærmest har været tale om en tvangsfjernelse.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er selvfølgelig aldrig med vilje, den slags, men der har været rejser, festivitas, sene aftener med take-away, andre sene aftener med restauranter og mere fest.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I weekenden var jeg med en ven på besøg på den legendariske River Cottage, kendt fra tv og drevet af den formidable kok, entertainer og korsfarer for anstændig mad Hugh Fernley-Whittingstall. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Han begyndte sin kulinariske karriere hos en af Londons bedste italienske restauranter The River Cafe, men var efter eget udsagn for rodet og for udisciplineret til det store køkken. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Efter nogle år flyttede han til Devon og besluttede sig for at leve af bæredygtige og helst hjemmedyrket mad på sit eget lille landsted ved en lille flod: River Cottage. Det er der kommet en række tv-programmer ud af og River Cottage er i dag en millionforretning, der har masser af ansatte og middagservering, der er helt sat i system.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er to måder at spise River Cottage-mad på. Man kan dukke op i The River Cottage Canteen i Axminister, Devon, hvor der er frokost og middagsservering i et lyst, højloftet lokale med rå vægge og menuen skrevet ned på en stor tavle.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Foran i butikken er der deli, hvor man kan købe chutney (ja, der røg et enkelt glas ned i tasken, indrømmet), lækkert brød, lokale oste, skinke, pies, salater, kager, vin og så selvfølgelig alle de kogebøger og dvder, der hører til River Cottage-konceptet.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den første dag ankom vi i kantinen til frokost og fik serveret en ganske fin, om end lidt tør bruschetta med bredbønner og en mild smuldret gedeost og en burger, der bestod af<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>River Cottage-kød og blev reddet fra at være helt fantasiløs af en glimrende sommercoleslaw med Nigella-frø og hvidløgsmayonnaise.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Til dessert delte vi en Raspberry Fumble, der vist var en variation over Raspberry Fool-konceptet. Mild cremet yoghurt rørt op med pisket fløde med friske saftige hindbær og et drys af hasselnøddekiksekrummer. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Aftenen efter var det den store begivenhed. Selve besøget på River Cottage-farmen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Man ankommer til en parkeringsplads og bliver så hentet på en ladvogn af en traktor og kørt ned af bakken til den lille hvide farm med den fine køkkenhave.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det meste af maden var hele turen til Dorset værd. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Måltidet gik i gang med en krabbebisque, der var rig, men ikke for fed fordi smagen blev afbalanceret af tomat og anis fra den fennikel, der var tilsat under tilberedningen. Den orange suppe var drysset generøst med hvidt krabbekød i flager og blev serveret med godt hjemmelavet surbrød.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hovedretten var højdepunktet. Oksekød stegt så mørt, at det faldt fra hinanden og samlet igen i en ballotine, vendt med estragon og serveret med jus, ovnstegte rødbeder, kapers og en våd polenta er ret tæt på at være min ide om en perfekt hovedret.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Desserten var en sommervariation over den trifli briterne elsker så højt. Denne her indeholdt stikkelsbær, hyldeblomst, flødeskum og en gul vaniljecreme lagt i lag med hasselnøddekrummer.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Bagefter var der oste. En hjemmelavet ricotta var særlig interessant, men ellers var der en blød Dorset brie og en blåskimmel, der passede perfekt til de syltede valnødder, der blev sat på bordet sammen med chutney.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">På alle måder en kulinarisk triumf. Men alligevel ikke en hel perfekt aften. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Vi sad i et telt og trækken gjorde det virkelig koldt og servicen var til tider mere end uopmærksom. Brødet til ostene på vores langbord måtte vi gå ind og spørge efter og der var flere gange, hvor ting blev glemt eller kom for sent.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Hovedretten kom eksempelvis først da vi havde siddet ved bordet i næsten halvanden time. Hvilket betød, at vi måtte skynde os op til vores taxi ved 23-tiden og ikke nåede kaffe og petit fours.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og der var heller ikke meget rundvisning på selve farmen og tale om hvordan det hele fungerer, selv om man selvfølgelig var velkommen til at vandre op og kigge lidt på grisene med sit glas med velomsthyldeblomstechampagne i hånden. Hvilket vi gjorde. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Nu er jeg glad tilbage i mit eget køkken og hvor har jeg savnet det. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg har rejst så meget at jeg har to kufferter kørende i soveværelset. Nogen gange flytter jeg så lidt tøj fra den ene til vasketøjskurven og pakker den anden. Som jeg skal i morgen igen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men for en enkelt aften er jeg guest star i mit eget køkken.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg har smidt et fire kyllingeunderlår i ovnen og drysset dem gavmildt med den særlige version af sommertimian, der har større blade med en helt særlig sødlig parfumeret og alligevel spids duft. Bagefter har jeg klemt en halv citron ud over dem, dryppet med olivenolie og krydret med groft salt. For at presse citronen til det sidste rev jeg skallen ud over kyllingerne. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ved siden af dem har jeg lagt et bundt nye friske gulerødder, der også har fået timian over sig sammen med olivenolie og en ganske lille smule honning. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg serverer det med sprød grøn salat, der lige har fået et lys af en vinagrette.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Til forret er der bruschetta på skiver af mørkt brød hjembragt fra River Cottage og dekoreret med de grønne bredbønner, der var i grøntsagskassen. Jeg har taget dem ud af deres lidt hårde omsvøb og blandet dem op med feta, finthakkede forårsløg, en anelse finthakket mynte, kværnet peber og olivenolie med citron og nu mangler jeg bare at min middagsgæst banker på lige om lidt. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg elsker at tusse rundt. I morgen er det slut igen, når jeg igen er på farten og må rejse til den landsdel, der har mindst grøntsager af alle steder jeg nogen sinde har besøgt.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Skotland er et sted, hvor man godt kan få skørbug, tror jeg. </span></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-76175795836772690602011-06-12T20:37:00.003+01:002011-06-13T07:06:37.928+01:00Wagamama-autisme<div class="MsoNormal">Man skal selvfølgelig altid passe på med at selvdiagnosticere, men jeg tror vist ikke der er nogen tvivl om, at jeg lider af en sygdom, man vel kan kalde Wagamama-autisme, fordi den har det med at manifestere sig på den japanske restaurant-kæde, der er fordelt rundt omkring på utallige steder i London.</div><div class="MsoNormal"><o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det fungerer på den måde, at jeg kommer så tit, at jeg kender menuen ud og ind og at jeg altid bestiller det samme. Ellers bliver jeg utryg ved situationen på den der Dustin Hofman-måde fra Rainman, hvor jeg er lige ved at stave til V-E-R-N og lave en scene, hvis der er nogen der laver noget om.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">En sjælden gang har jeg forsøgt at eksperimentere med deres specialtilbud, men det ender altid ulykkeligt med at jeg alligevel sidder og ønsker at jeg havde holdt mig til programmet og bestilt den sædvanlige nummer 100 (Chicken Gyoza) og en nummer 44 (Ginger Chicken Noodles) og en stor æblejuice med lime. Det virker for mig og min medautist, der er kommet der så tit sammen med mig, at vi kan bestille for hinanden i søvne. (en nummer 100, en 66 og danskvand uden is, men med skruelåget på).<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Jeg kan ikke lade være med at tænke på science-fiction-forfatter Douglas Adams, der fortalte om hvordan menneskeheden havde bygget den mest komplicerede computer, der nogen sinde var set i universet og da den endelig stod færdig spurgte de den om én eneste ting: Hvad er meningen med livet?</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Computeren regnede og regnede og regnede på det i så mange generationer, at man nærmest havde glemt hvad man havde spurgt om, da svaret endelig kom.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det var 42.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><o:p>Så hvorfor ikke en nummer 44 fra Wagamama?</o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">På en måde er det underligt med dette anstrøg af autisme, for jeg er normalt en eksperimenterende, grænsesøgende, videbegærlig spiser af alle mulige ting. Jeg er den, der i det mindste forsøger at smage på noget nyt som f.eks. lakrids med habanerochilier som jeg købte af ren og skær nysgerrighed her i weekenden.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Men når det bliver fredag aften og jeg har kværnet den rituelle halvanden eller to kilometer i poolen, så vil jeg bare have dampbad, tryghed, nudler og biograffilm når jeg står op af vandet. Og det får jeg så som en regel. I nævnte rækkefølge.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Man kan gå på restaurant på rigtig mange måder. Det kan være en højtidelig affære som det eksempel altid har været og er, hvis jeg er i selskab med mine forældre.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det kan være uformelt sammen med venner, funktionelt på forretningsrejser, når man sidder alene med en bog som et værn mellem en selv og omverdenen. Det kan være nydende og sensuelt sammen med det rigtige selskab. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det kan være professionelt. Og det kan tilfredsstille forskellige behov.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Der er tusindvis af steder, hvor man kan få stillet sin sult i London. Steder, hvor man kan blive overrasket, begejstret, skuffet alt efter humør og kokkens formåen. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Somme tider finder man nye steder. Andre gange har man bare brug for at finde tilbage til steder, der har gjort en glad, opfyldt et bestemt behov på et bestemt tidspunkt. Og så er det bare med at finde listen frem over steder, der virker.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">For mig er der etablissementer jeg bliver ved med at vende tilbage til igen og igen, fordi de gør et eller andet for mig. Listen er personlig og reflekterer ikke nødvendigvis det ypperste en af verdens gastronomiske hovedstæder kan opbyde inden for kulinarisk kunst. Og det smukke ved den er, at den ikke er fuldendt. Jeg bliver ved med at opdage nye steder og er så heldig at folk ved, at jeg interesserer mig så meget for mad, at det stort set altid er umagen værd at foreslå et nyt spisested til mig.</div><div class="MsoNormal"><o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Den bedste restaurant i hele verden er for mig Petersham Nurseries, der har den australske Skye Glyngell som kok. Jeg har tidligere omtalt stedet her på bloggen (se det værste og det bedste) og vil egentlig bare tilføje, at hvis en restaurant nogensinde skulle reflektere det perfekte kærlighedsforhold, så ville det være Petersham. </div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Man nærmer sig andægtigt. Det er smukt, poetisk, jordbundet, eksotisk, overraskende, generøst, quirky, intelligent, afslappet og passioneret på samme tid. Jeg er aldrig ankommet uden forventningens store glæde og har aldrig nogen sinde forladt stedet uden at være tilfredsstillet i sjæl og krop, let om hjertet og i en tilstand af at have lagt alle forbehold til side og hengivet mig til nydelsen. </div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Sidst jeg var på besøg der fik jeg grillede peberfrugter til forret, havtaske med hjertemuslinger i tomatsauce med aioli, der havde det ekstra twist, at der var hakkede ristede mandler i til at give det struktur. Det var himmelsk.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Til dessert var der en fuldfed, cremet og blød italiensk skimmelost med rødvinskogte figener. Det var en fest, der kun fortsatte på spadsereturen langs floden derfra, hvor man kunne dufte de første hyldeblomster.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Jeg elsker mexicansk mad, men foretrækker at gå langt uden om den sædvanligvis tunge britiske texmex-fortolkning der har for vane at indhylle tortillas i tæppe af smeltet cheddarost af en konsistens man formentlig ville kunne indkapsle atomreaktorer i. I stedet smutter jeg gerne ned i kælderen til den britiske Masterchef-vinder Thomasina Meiers Wahacha, hvor man kan købe mexikansk streetfood til rimelige priser. Til frokost kan man købe en blød hvid bolle med trevlet, krydret svinekøb, løg i lage og den bedste frisklavede guacamole jeg har smagt uden for Mexicos grænser. Hvis jeg er der om aftenen, ryger der næsten altid en tamarind-Margarita ned fordi jeg elsker den sur-søde smag.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Til mere dagligdags mexicansk brug kan jeg finde på at smutte ind forbi fastfood-kæden Chilango og købe mig en burrito med steak eller trevlet svinekød. Den bliver serveret som en fed rulle i stanniol og det er en kunst at spise den med dens fyld af kød, korianderris, bønner, salsa, creme fraiche, revet ost og guacamole uden at spilde en dråbe ned af sig.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Når det gælder thaimad er Eatthai Busaba i Soho det eneste sted for mig. Man kan aldrig bestille bord der, og der er altid kø ud på gaden for at få pladser ved de store fælles borde. Men maden er himmelsk og altid ventetiden værd. Jeg elsker at spise deres stegte tigerrejer til forret, nudler med kinesisk broccoli og røget kylling til hovedret og skylle efter med en Guava Collins.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Hvis jeg virkelig trænger til noget hurtigt og let hjemme i Golders Green, er det næsten altid Dizengoff, den jødiske swarma-bar/restaurant, der må holde for. Jeg kommer der så tit, at jeg nærmest rutinemæssigt diskuterer metafysiske spørgsmål med personalet og kokken bare spørger om jeg skal have det sædvanlige inden han smider kyllingefilet Dizengoff (opkaldt efter et kvarter i Tel Aviv, der igen er opkaldt efter en tidligere borgmester i samme by) på grillen, efterfulgte af et laffa (fladbrød) og øser auberginesalat op i en lille beholder for sig.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Skal det være lidt sundere elsker jeg at spise hos Ottolenghi, der blandt andet bor i Islington og serverer små lækre tallerkener med mad, der er sat sammen i smagskombinationer man aldrig ville have forestillet sig skønheden af. </div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Sidst jeg var forbi, fik jeg havaborre med hyldeblomstevinagrette og kartoffelgalette, auberginesalat med ristede hasselnødder, yoghurt, mynte og granatæblekerner og endelig friske asparges med andeæg og mayonnaise lavet på verjus. Sommetider er det bare nok at smutte forbi og hente en stor salatboks, tage den med hjem og fortære den i nydelse. </div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Den virkelige fare ved Ottolenghi er hans vanvittigt gode kager. Det er en kamp at undgå den legendariske chokoladekage med Baileycreme eller hans uovertrufne passionsfrugtmarengspie. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">I Charlotte Street ligger den italienske El Pescatore, der er kendt for sin spaghetti med hummerkød og friske cherrytomater. Længere nede af samme gade ligger den japanske Roka, der har lagt tallerken til en intet mindre end genial tuntartar og i kælderen serverer den bedste Mojito jeg nogen sinde har fået. Og jeg har endda været i Cuba flere gange. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">For indisk mad er der The Bombay Bicycle Club, der er venlig nok til at udbringe hvor jeg bor og så har jeg for nylig, takket været en god ven, været på den Michelin-stjernede Tamarind, der serverer en mango-lassi, der er så god, at man nærmest er nødt til at blive ved med at smage på den hele tiden, fordi man ganske enkelt ikke kan fatte, at den virkelig er så god.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det er ikke længe siden en god kollega introducerede mig for det kinesisk mirakel, der er Yautcha i Soho. Aldrig har jeg fået så interessant kina-mad med så meget smag, finesse og udsøgt betjening. Baozi-boller med vildt var et højdepunkt, der allerede har fået mig til at drømme om hvornår jeg kan komme tilbage igen.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Men dette er i virkeligheden bare et lille udpluk af mine såkaldte fall-back places. De steder, hvor jeg ved jeg kan få en fremragende oplevelse og den mad på bordet jeg lige er i humør til.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Der er mange flere på listen, i og uden for London. Steder, der kun venter på at blive opdaget og blive føjet til de faste favoritter.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Jeg bliver ved med at være en slags underlig blanding af opdagelsesrejsende og autist. Måske er det bare sådan det må være, når man er trygheds- og oplevelsesnarkoman på samme tid.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Jeg er bare sådan en, der bestiller en nummer 44 og har chililakrids i tasken, fordi jeg simpelthen var nødt til at finde ud af hvordan det lige smager. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><br />
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-46624175123626217842011-06-03T16:31:00.000+01:002011-06-03T16:31:40.547+01:00Make cupcakes, not war<div class="MsoNormal">Jeg er forelsket i historien man kunne læse i dag i flere britiske aviser om hvordan James Bonds gamle arbejdsplads, efterretningstjenesten MI6 er gået nye veje i bekæmpelsen af terror.</div><div class="MsoNormal"><o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">MI6´s<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>computereksperter har angiveligt haft held med at hacke sig ind på et af Al Qaidas internetmagasiner og erstatte opskriften på hjemmelavede sprængstoffger med en anvisning på hvordan man bager cupcakes.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det er da smukt: Bekæmp bomber med bagværk.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det ærgerlige er selvfølgelig, at historien nu er kommet frem og der derfor formodentlig så desværre ikke er flere terroristaspiranter, der hopper på den mere. Sikke en skam. Jeg havde virkelig set frem til at kunne læse en hel diskussionstråd om hvordan man smugler smørcreme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen og om man skal have glimmer eller sukkerfigurer på sine bomber for at bortlede politiets opmærksomhed.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Man ser for sig bombebæltet bestående af tre chokoladecupcakes og måske en enkelt vanilje med hindbærcreme for virkelig at gøre skade. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det er en mørk aften og en gruppe hætteklædte terrorister bryder ind på et kursted med afmagrede kvinder, der lever af karsesuppe og kolde afvaskninger på 14. dag<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>i et fortvivlet forsøg på at få en krop, der ligner noget, der photoshoppet.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">”Frigiv vores brødre fra Pakistanske fængsler nu, ellers! Vi har cupcakes, og vi er ikke bange for at bruge dem!”<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Hvem skal man tilkalde? Hvem kan uskadeliggøre en håndfuld kaloriebomber med fare for figuren? Skal politiet i virkeligheden overveje at omskole bombehunde til kagehunde?<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Den oplagte oprustning vil uundgåeligt følge med lagkage efter kageterroristerne vil forsøge at overgå hinanden i udspekulerethed. Konditorier vil blive kampzoner.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Othelloer, mazariner og drømmekager vil for fremtiden blive sidestillet med masseødelæggelsesvåben.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Ingen vil længere kunne sige ordet brownie uden at skutte sig ved tanken om hvad sådan en ting kan betyde i hænderne på skrupelløse mennesker.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Ak.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Jeg bagte endda op til weekenden, inden jeg vidste bedre. Ganske vist kun minimuffins som jeg har fiflet mig frem til efter en opskrift på siciliansk appelsinkage. Men alligevel. Kagevold er kagevold og med overtoner, der smager af mafia var det problematisk.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Faktisk skulle jeg have holdt picnic med nogen søde kolleger i parken i nærheden af hvor jeg bor her i London, men vejret var ikke med os, så vi sad inden for og lod som om det var solskin, mens vi sippede den fantastiske drink Pimms, spiste picnicmad, smadrede et par stole og hvad man nu ellers gør ved den slags lejligheder.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Pimms er en britisk opfindelse som man ikke skal forsøge at forstå. Man skal bare drikke og så nyde hvordan man gradvist og meget sommerligt kommer i fantastisk humør.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Det er en slags eliksir, der skal blandes op med lemonade og hældes i en stor kande sammen med mynteblade, jordbær, agurker, appelsinskiver og uhæmmede mængder af isterninger.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Smagen er en lille smule medicinsk, for måske at understrege hvor godt det er for en at drikke Pimms.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det lyder lige så bizart som en tidlig Monty Python-sketch, men akkurat lige som dem, virker det og det fremkalder efter en del indtagelse hjertelig latter.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Og det har man vel brug for i en verden, hvor kager pludselig kan blive dødbringende våben.<o:p></o:p></div><!--EndFragment-->Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-20248502747385469352011-05-24T23:46:00.000+01:002011-05-24T23:46:21.704+01:00Om ål, hestehoveder og krokodillehaler<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er ting man aldrig helt kommer til at forstå.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og en af de ting er for mig briternes glæde ved retten jellied eel. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er, som navnet antyder, ål i en slags gennemsigtig gele, der er en ret, der især nydes i Londons East End, hvor den havde sin storhedstid i det 18. århundrede, da ålene var rigelige i Themsen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det var fattigmandsføde, der ofte blev serveret sammen med kartoffelmos til at spæde op og fylde en arbejdsmands mave helt op. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg stødte nu ikke på retten i East End, men i Hastings i Sussex, hvor jeg tilbragte en del af weekenden med at stirre ud på havet, gå ture i blæsten og spise god mad.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ved havnen var en af de traditionelle boder, der sælger fede lyserøde rejer i store pintglas, hjertemuslinger i eddike og så altså også ål i gele, som jeg sandt for dyden aldrig har følt mig fristet til at smage.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Faktisk tilstod fiskemanden, at han selv kun havde smagt denne delikatesse to gange og at det mildest talt ikke havde været en bragende succes. Første gang hadede han det. Anden gang kom kun i stand, fordi han ikke stolede på sine egne smagsløg.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det kunne jo være, at jeg havde taget fejl første gang, forklarede han.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men det havde han ikke. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Al ære og respekt til den tilgang, men jeg har det nu sådan, at jeg som en regel bare behøver at smage én gang for at vide om jeg kan lide noget.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Selve tanken er faktisk ikke så tillokkende. Ål kogt i vand og vineddike til ålen afgiver gelatine nok til at lave gele og til overflod smagt til med citron og muskatnød.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det sælger ikke helt sig selv.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Den grålige farve af kogt ål med skind på i en nærmest gulliggrå gele er heller ikke den helt store visuelle fest, der får smagsløgene til at vibrere af spændt forventning på forhånd. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ikke desto mindre mener jeg, at man skal forsøge at smage ting i det mindste én gang før man virkelig afskriver dem.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Havde jeg ikke gjort det, ville jeg f.eks. aldrig have fundet ud af, at jeg faktisk rigtig godt kan lide sushi. Eller at østers smager af havvand , at muslinger er fantastiske og at det fuldstændig holder at komme vineddike på sine pommes frites.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Nysgerrighed har bragt mig den nyttige viden. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og på den konto har jeg smagt mange sjove og interessante ting så som kogt gedestuvning, krokodillehale-cocktail, tørret elefantkød, sorte syltede æg, klipfisk og banansuppe. Ingen af dem oplevelser jeg har lyst til at gentage.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men i det mindste ved jeg hvad jeg siger nej til og ofte vinder nysgerrigheden over min indbyggede skepsis.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Faktisk er jeg meget lidt kræsen. Jeg bryder mig ikke specielt meget om fiskeæg (torskerogn undtaget men kaviar desværre indbefattet). Og jeg har det princip at jeg helst ikke spiser noget, der kigger tilbage på mig fra tallerkenen. Selv ikke rejer med deres små sorte øjne, der synes at stirre bebrejdende op fra mayonnaisen med blikket indstillet på uendeligt. </span><span style="font-size: large;">Øjenløse (hovedløse) rejer glider til gengæld lige ned uden det mindste besvær. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er også ting jeg stadig samler mod til at prøve. Haggis og kallun er endnu ikke kommet over mine læber, men jeg arbejder på det.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men bortset fra disse undtagelser, så er jeg faktisk næsten altid nysgerrig nok efter at opdage nye ingredienser eller smagssammensætninger til at prøve det hele, åbne munden og række tungen ud for at smage noget nyt. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">I denne omgang var turen så kommet til ål i gele. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Efter at have berettet om sine egne trængsler med ål, var fiskemanden faktisk så sød at tilbyde mig selv og min ledsager en gratis smagsprøve af ålen så vi kunne smag hvad vi gik glip af. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Min ledsager kroede sig og sprang faktisk fysisk væk, da fiskemanden rakte ålen over disken og mumlede en forfærdelig historie om et tv-program, hvor nogen engang havde kastet et hestehoved i en sø og hevet det op igen fyldt med ål. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ådselædere var vist nøgleordet i den beretning.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men jeg havde bestemt, at den dag, hvor ål i gele ikke længere skulle være et mysterium for mig var kommet. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Når alt kommer til alt, er jeg vokset op med de små slimede bæster som en naturlig del af min barndom. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Da jeg var barn havde vi åleruser i søen i nærheden af vores sommerhus og det sjove var, at selv om man havde dem med op til huset i en spand, kunne de faktisk godt stadig forsøge at undslippe og slange sig ned gennem engen til søen igen, hvis ikke min far var hurtig nok til at skære hovedet af dem med sin dolk.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Min lillebror var rædselsslagen for dem og var i en årrække overbevist om, at den der slurpende lyd, der kommer når man lukker vand ud af et badekar faktisk var indvarslingen af en stor åls umiddelbare komme. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">En ål, der vel at mærke i hans cirka 4-årige optik formentlig havde meget farlige hensigter med ham.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">”Ålen kommer” var som en magisk formular til at få knægten op af badekarret med en hastighed og et bevægelsesmønster man ellers kun ser i gamle stumfilm med Charlie Chaplin. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Min mor stegte gerne ålene på panden efter at have vendt dem i mel og servede dem med stuvede kartofler helt efter forskrifterne, men den første jeg smagte var mudret og så var det slut med ål for mig.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Nu stod jeg her, flere årtier senere og sendte en kærlig tanke til min bror, mens jeg satte en lille trægaffel ned i et stykke gråt ålekød, lukkede øjnene og forsøgte at smage efter om det virkelig var så slemt.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det var det.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det smagte af hengemt fisk og sur vineddike og en lille smule af saltvand og slet ikke som noget jeg havde lyst til at spise mere af.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Faktisk var jeg nødt til at gå ind i kiosken ved siden af og købe mig en sodavand til at skylle den grimme smag ud af munden.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men så ved jeg det og på en måde har jeg også smagt jellied eel tre gange: Første, sidste og eneste gang.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-49794589354229405342011-05-09T00:59:00.004+01:002011-05-09T09:06:39.873+01:00How (not) to feed a man<div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Ooops, I did it again</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Jeg er for nem. </span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Hun stod bare der og smilede så sødt til mig og inden jeg overhovedet vidste af det, var jeg stoppet op. Og inden jeg kunne nå at få nogen som helst parader op, stod jeg med en lille kiks i munden med mangochutney med mynte.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Og derfra var jeg selvfølgelig i problemer.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Hårdt plagede læsere af denne blog ved godt, at jeg virkelig har lovet mig selv højt og helligt at rydde ud i forrådet inden jeg køber nye chutneyer og det er sådan set også gået fint nok. Langt hen af vejen eller hvad man nu siger.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Jeg har f.eks. helt tømt et glas med tomatchutney lavet af irske nonner og der er næsten heller ikke flere kapers tilbage.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Så havde jeg lige overnattende gæster i lejligheden, der var så søde og betænksomme at købe tre glas chutney til mig som tak. Så programmet var allerede i fare.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Og nu stod jeg så der. På første dag af The Real Food Festival, madmasse i Londons udstillingscenter Earls Court og lod mig lokke af en smuk indisk kvinde i sari, der fristede med bryllupschutney (ikke serveret med ægtemand, men dog alligevel ret velsmagende), særlige pickles til vildt og aubergine pickles (der er noget nær uundværligt til fish curry).</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Okay. Så var jeg nødt til at liiige tage et enkelt glas med hjem. Bare et lille glas med vildt pickles. Det er ikke rigtig chutney, så det gælder ikke helt, gør det?</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Men sådan går det jo alligevel aldrig. Simsalabim og et særligt tilbud senere stod jeg med en fin lille sort papirspose med tre glas chutney pakket ind i pink silkepapir.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Jeg havde vel opholdt mig i messecenteret i fem minutter.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Det er jo altid fantastisk at blive lukket ind i en hal, hvor den ene udstilling efter den anden beskæftiger sig med fantastiske råvarer hvad enten der tale om håndlavede ravioli eller walisisk yoghurt med passionsfrugt eller18 måneder gammel parmesanost.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Der er smagsprøver over det hele og på den måde kan det faktisk godt være lidt som at være barn igen og blive lukket ind i en slikbutik, hvor man bare har lyst til at pege på det hele og tage det hele med hjem.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Farverne, duftene, smagen og ikke mindst passionen hos udstillerne smitter en. </span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Der var kvinden, der havde specialiseret sig i curd, der er en slags creme lavet på smør og traditionelt på citronsaft som man f.eks. kan bruge i kager eller smøre på varmt ristet brød. Men hun havde givet det hele et lille twist og eksempelvis serverede citron- og lavendel curd og havde andre varianter som eksempelvis lime og geranium.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Der var en familie fra Norfolk, der solgte solide pork pies, men havde fundet ud af at servere dem på en piedestal med bånd og sløjfer om, som var der tale om den mest sofistikerede bryllupskage.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">En anden bod, der var sjov, var to fyre, der solgte små hårde og meget smagfulde salamier under det charmerende navn Serious Pig og med sloganet: All in the best possible taste. Ikke til at stå for.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Men den bod, der virkelig tiltrak min opmærksomhed var let og luftig som en cupcake og skrigende lyserød med et kæmpe hjerte på bagvæggen og gratis servering af en luksuriøs gulerodskage. </span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Så gennemført var det, at selv plasticgaflerne var pink.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Det var en reklame for kogebogen: How To Feed A Man, der faktisk ser ud til at være en smukt indpakket fin lille bog med pudsig grafik og fine opskrifter skrevet af en forfatter med det hærdebrede og solide navn Sasha Butterfly. </span></div><div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: "Times New Roman"; font-size: x-large;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 19px;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: "Times New Roman"; font-size: x-large;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 19px;">Jeg er sikker på at det nok skal blive en bestseller. Bogen er smuk og med den titel vil tusindvis af kvinder sikkert købe den i håb om at her har vi løsningen på alle tiders gåde. Hvad skal man dog give en mand at spise.</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: "Times New Roman"; font-size: x-large;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 19px;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: "Times New Roman"; font-size: x-large;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 19px;">Skal man tro det her etablissement, så er svaret gulerodskage.</span></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Standen i sig selv lignede en blanding af et prinsesseslot og en scene fra Sex And the City, men jeg må også sige, at det for mig at se i lang højere grad signalerede noget om hvordan man fodrer en kvinde.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Man skal jo passe på med stereotyper i disse dage, men små lyserøde plasticgafler og kage serveret i et orgie af pink minder mig mere om den slags teselskaber små piger med holder med deres bamser og dukker end en middag man inviterer en mand til.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Måske er det bare mig, der ikke er i kontakt med min feminine side, men hvis jeg virkelig skulle gøre en mand glad, så tror jeg nok jeg ville starte med et stykke godt kød og så arbejde videre derfra.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Jeg kunne ikke lade være med at trække Ms. Butterfly til side og spørge hende om det egentlig handlede om at fodre mænd med alt det lyserøde eller det måske bare var en eller anden kvindelig fantasileg?</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Hun fnisede lidt, slog med det lange blonde hår, der stod så fint til den lyserøde t-shirt.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Og så gjorde jeg faktisk noget lidt tarveligt, åbenbart.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Jeg spurgte hende om hun havde hørt om Erica Jong.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Hun rystede på hovedet. Så jeg forklarede at Erica Jong var en fremtrædende feminist og forfatter, der især var blevet kendt i 1970erne. Så vidt var sommerfuglen med.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Og så forklarede jeg, at jeg havde læst i et interview for nylig, at hun efter alle disse år som kvindeligt forbillede og ikon og med al den erfaring med mænd hun nu havde, var blevet spurgt om hun havde nogen råd til hvad man som kvinde egentlig skal stille op med de mænd?</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Hvortil hun svarede, og dermed destillerede al sin kvindelige visdom ned til en sætning:</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">”Feed them and fuck them”.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Ms. Butterfly grinede lidt nervøst og så sig sådan lidt uroligt omkring, da jeg leverede the punchline. Jeg havde egentlig fortalt det i bedste mening, fordi jeg mener det er da et godt råd at have med sig, hvis man skal slå sig op på at man har tjek på hvordan man fodrer en mand.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Det råd er så godt, at nogen burde tage sig tid til at brodere det på en pude.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Men det var helt tydeligt, at jeg ikke havde talt sommerfuglesprog.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">”Gulerodskage?”, spurgte hun til sidst og rakte en blomstret papirtallerken over til mig.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Mere var der vel heller ikke at sige om den sag mellem os.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Men jeg kunne ikke lade være med at spekulere lidt på hvordan forbindelsen mellem mad og kærlighed, der jo egentlig ikke er en hemmelighed, på en eller anden måde var meget stillet meget tydeligt til skue på messen.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Bryllupschutney. Brudekage-pork pies og gudhjælpemig om der ikke var flydende chokolade, der var pakket ind i særlige ”Love Packages” (held og lykke med at vaske lagnerne bagefter, siger jeg bare).</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Er forbindelsen mellem mad og kærlighed bare så simpel? Er det derfor det kan være trist at spise alene? Og hvis man spiser dårlig mad, elsker man så ikke sig selv?</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Eller er det mere sofistikeret end som sådan?</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Det kan man jo filosofere over mens man indtager sit næste måltid. Med eller uden chutney.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Når jeg tænker på det, så kan jeg ikke lade være med at huske dengang jeg for første gang i mit liv smagte syltede valnødder med vanilje og appelsin og udbrød, at hvis jeg nogen sinde mødte en mand, der kunne sylte valnødder på den måde, så ville jeg gifte mig med ham på stedet.</span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 14pt;">Det var nærmest kun halvt for sjov.</span></div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-92064518614789332042011-04-20T18:44:00.002+01:002011-04-20T18:50:45.489+01:00Brødflov på den lækre måde<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det kan vel næppe have undgået nogens opmærksomhed, at Noma igen i år vandt den prestigefyldte førsteplads på San Pelligrinos liste over de 50 bedste restauranter i verden. Foran de to spanske resturanter El Celler de Can Roca og Mugaritz og stakkels Heston Blumental, der med sin Fat Duck i Bray var sendt ned på en femteplads.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Jeg sad selvfølgelig på plads i Londons Guildhall som jeg lykkeligt har gjort i de sidste fire år for at følge den nervepirrende nedtælling, mens jeg kneb mig i armen over at jeg faktisk får penge for at gøre lige præcis det.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er fedt at være til stede ved sådanne lejligheder. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">At stå ude i gården og forsøge at fange René Redzepi, der altid meget sødt og føjeligt stiller op til interview og siger fine ting.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det sjovt at fange de indflydelsesrige og nogen gange selvhøjtidelige madanmeldere, som eksempelvis The Evening Standards Charles Campion, der et år betroede mig, at han faktisk ikke brød sig om Nomas mad eller The Observers Jay Rayner, der sagde, at René havde nosser når han serverede tatar, der skulle spises med fingrene i en tostjernet Michelin-restaurant og at det var for dårligt, at El Bulli var taget af listen, bare fordi den storslåede spanske restaurant lukker senere i år.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">At overhøre en af mine yndlingskogebogsforfattere og tidligere Masterchef-vinder Tomasina Meyers give interviews og lytte til hvad hun mener om at moderne mexicansk gastronomi er kommet på listen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er i sandhed som at være til Oscar-uddeling for en, der interesserer sig så meget for mad som denne skribent.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det er stort at sidde i det højloftede lokale og spotte de store kokke, der er fløjet ind fra alle verdenshjørnet og få ny inspiration til hvor man skal spise i det kommende år med det ene billede efter det andet af alskens lækre anretninger. Der var legender som Pierre Gagnaire og Momofukus David Chiang, der havde fløjet ind fra New York og selv de to excentriske herrer Trevor Gulliver og Fergus Henderson, der ejer og driver den ærkebritiske restaurant St. Johns var mødt op iført sygekassebriller og store smil.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Sidste år, da Noma vandt for første gang var det selvfølgelig ekstra spektakulært.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ikke mindst fordi festen bagefter bød på champagne i store mængder, de bedste kanapeer jeg har smagt i mit liv og specialfremstillede grænseafprøvende cocktails fra bl.a. Noma (med fyrrenålesmag så vidt jeg husker) og The Fat Duck. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Ak, det lyder misundelsesværdigt. Men der er også en anden sandhed om disse arrangementer.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og det er at man jo skal levere nogen linjer. At man er nødt til at droppe åbningsreceptionen og kanapeerne og sidde med computeren balancerende på skødet inde i den store hal, mens man ihærdigt forsøger at ignorere at en eller anden tekniker tester lydanlægget til dets yderste formåen, mens man leverer til både nettet og den trykte avis, der har tidlig deadline.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og hvordan man styrter op på scenen når kåringen er overstået for at få en ny frisk kommentar og får den ringet ind til nettet og får serviceret radioavisen.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Der er faktisk ikke plads til virkelig at læne sig tilbage og nyde aftenen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men når det hele er overstået, så er der ikke noget man hellere vil end have en drink og lidt at spise. Og det man skal have at spise skal ligesom ikke være en rugbrød med leverpostej.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det ville være som at have været ude og finde trøfler hele dagen og så gå hjem og æde en markchampignon. Det er bare ikke hvad man har brug for.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Heldigvis var Veuve Clicquot en af aftenens hovedsponsorer, så det var ikke gode drikkevarer, der var mangel på. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men efterhånden var klokken altså blevet noget med 22 og ikke så meget som en krumme aftensmad havde jeg fået, fordi jeg havde siddet der og skrevet. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Og her var det så, at det i al sin gru gik op for mine to kolleger og jeg, at det eneste der var at proppe i munden efter vi havde siddet og set på hvad man vel nærmest kan betegne som regulær madporno, var Serrano Skinke.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Indrømmet, det var formentlig verdens bedste serrano-skinke som annonceret lavet på de fineste spanske griselår og lagret i fem år. Det smagte godt. Men det gør alt jo når man halvsvimmel af sult står og klynger sig til et champagneglas.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Min kollega handlede resolut og førte os ud i London-natten til en taxi, der kørte os hen til St. Johns Bread & Wine, der er en udløber af den højt berømmede St. Johns (der i øvrigt ligger nummer 41 på listen).</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Her måtte vi kunne få stillet sulten og få noget mad, der var aftenen værdig.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men ak. Sådan kom det ikke til at gå. Vi vidste godt, at vi havde kørt den meget, meget tæt til deadline ved at dukke op sådan cirka klokken 22.50 for en restaurant, der egentlig lukker klokken 22 på hverdage.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">De var ved at skure køkkenet ned og der var ikke noget at gøre.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Vi kunne få præcis hvad de lovede i navnet: Brød og vin. Og så med en ostetallerken eller to oven i købet, mens vi kunne sidde og se misundelige til de dampende tallerkener, der ankom til folk, der faktisk havde bestilt deres mad mens kokken stadig var på arbejde.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Det smagte oven på Nomas internationale sejr for anden gang i træk en lille smule af antiklimaks. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Men det var faktisk okay. Selskabet var upåklageligt. Osten var fin. Vinen helt perfekt til aftenen og bortset fra den måske lidt for høje regning, så var det ikke en dårlig måde at falde ned oven på en bevæget aften.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-size: large;">Desværre bliver jeg nok nødt til snart vende tilbage til St. Johns overfor Spitalfields Market. Det menukort så fantastisk ud. Men på den anden side, det gør alt jo når man er så lækkersulten.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-48707824177279067892011-04-12T22:19:00.001+01:002011-04-13T13:58:27.745+01:00Curry Wurst, bitte<div class="MsoNormal"><br />
Alle har hemmelige laster og en af mine mere mærkværdige (og nu ikke længere så hemmelige) af slagsen er tysk junkfood af den næstværste skuffe.</div><div class="MsoNormal"></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Jeg elsker curry wurst.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det er klart, at udøvelsen af den mørke kunst som indtagelse af curry wurst er, kræver visse ritualer. Det første bud er, at det skal og må finde sted i Tyskland og allerhelst ved et stop langs Autobahnen. Til nød ved en eller anden grænseshop så som Otto Duborg.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Men det er først og fremmest motorvejsnostalgien, der trækker. </div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Det minder mig om barndommens bilferier, hvor vi styrede direkte mod Jugoslavien i en lille bitte Fiat for at bo i telt i en måned, fordi det var billigere end at bo i Danmark. Minder mig om andre ferier med andre mennesker, hvor man på en eller anden måde altid kører igennem Tyskland og behandler dette interessante land som en slags korridor på vej mod mere eksotiske destinationer som Rom, Paris, Venezia og Grækenland.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Curry wurst er min måde at anerkende Tyskland på og jeg var nærmest lykkelig, da jeg i sidste uge fik mulighed for at tage en lille road trip fra Dover til Calais og hjem til Danmark.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">For så ville vi komme igennem Tyskland og jeg kunne få lov til at dyrke min last. Faktisk gjorde jeg curry wurst til en betingelse for min deltagelse overhovedet i rejsen og jeg var så heldig, at bilens ejer er et særdeles venligtsindet menneske, der tager den slags utidige nykker med knusende ro.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Regel nummer to ved indtagelse af curry wurst er, at den selvfølgelig på ingen måde skal have noget, der bare kunne minde om gourmetagtig tilbehør. Det der virkelig gør måltidet komplet for mig er ikke frisklavede pommes frites eller noget som helst andet, er ligner nyligt tilberedte råvarer. Nej, det skal være den hvide, let syrlige kartoffelsalat, hevet direkte op af spanden med et slask og placeret på tallerkenen med nogenlunde samme fingerspidsfornemmelse som en mand med et trykluftsbor går til en brostensbelægning.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Curry Wurst er egentlig en bastard i sig selv. Opfundet af tyske Herta Hauwer i Berlin 1949, der brugte den klassiske tyske svinepølse, skar den i stykker og overhældte den med en blanding af ketchup, Worcester Sauce (angiveligt bragt til Berlin af britiske soldater) og curry-pulver. Det blev en kulinarisk klassiker af dimensioner.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">I dag bliver der langet mere end 800 millioner portioner over disken i Tyskland og der er debat om hvor curry wursten har sit åndelige hjem. Er det i Berlin, hvor retten blev opfundet og man nu kan besøge Deutche Curry Wurst Museum? Eller et det i Düsseldorf, hvor Curry Im Hafen hævder at være Tysklands første regulære curry wurst-restaurant?</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Vi kom ikke i nærheden af nogen af stederne i bilen. I stedet stoppede vi på et helt regulært sted, der hed et eller andet med hof i slutningen og hvor der var den helt rigtige cafeteriastemning. En lang disk og en mand, der stod parat til at smide et par pølser på panden og pøse dem til med curry sauce inden han stak skeen ned i spanden med kartoffelsalat.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Den tredje regel med curry wurst er, at der skal være en eller anden form for syltet agurk til. Jeg er klar over, at denne regel er kontroversiel, og ikke helt i overensstemmelse med den mere puristiske tilgang til retten.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Men for mig, så skal der lige være lidt grønt sammen med alt det hvide og røde. En lille syrlig påmindelse om, at alt ikke er lutter curry wurst her i livet.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Og her var det så, at denne, i øvrigt særdeles velassorterede, specielle rasteplads i Tyskland faldt en lille smule igennem. De havde både peberspray, store knive og knipler til salg i en montre når man lige kom ind. De havde fem slags halspastiller (tro mig, jeg købte fire af dem), Ken Follett på lydbog og pornoblade.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Men de havde ikke mere agurkesalat. Ikke så meget som en enkelt lille syltet agurk kunne man opdrive til lige at få sin curry wurst til at glide ned.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Og sådan er det jo tit. Intet er helt perfekt, selv ikke en curry wurst. </div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Men udsigten over motorvejen i mørke og bilerne, der gled forbi gjorde sammen med den træthed man føler i kroppen når man har brugt et tocifret antal timer i en bil, gjorde faktisk deres til at skabe den helt autentiske stemning. </div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Da jeg bugserede den sidste klat kartoffelsalat op på gaflen, vidste jeg at uanset hvor den road trip endte henne og hvor lang tid det ville tage at komme hjem, så havde rejsen allerede været en succes for mit vedkommende.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Nogen gange handler det ikke om at komme frem, men hvad man får at spise på vejen.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Og så selvfølgelig at sørge for at give efter for sine hemmelige laster… bare engang i mellem.</div><div class="MsoNormal"><br />
</div>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-698626076082836630.post-77209281278715074262011-04-08T20:18:00.000+01:002011-04-08T20:18:06.778+01:00Rød front<h2 class="ReadMsgSubject"><div class="ecxMsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: large;"><br />
</span></span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Det er, indrømmet, ikke en typisk forårsspise, men jeg havde lige nogen rødbeder i grøntsagskassen, noget oksekød i køleskabet og inden jeg havde fået set mig om var jeg i gang med at lave borscht, russisk rødbedesuppe, der kan staves på lige så mange måder som den kan laves.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Retten stammer oprindeligt fra Ukraine, men den er også en del af det jødiske køkken og har rejst gennem tiden op igennem især Østeuropa.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Hvordan man laver sin borscht er i dag afhængig af personlig smag. I gamle dage handlede det mere eller mindre om at tømme grøntsagskassen og det var da også i den ånd jeg satte suppen over.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Jeg har en meget løs opskrift i min kogenotesbog som jeg kalder Platonisk Rødbedesuppe. Det gør jeg ud fra den græske filosof <span> </span>Platons dogme om begrebsrealisme, i det her tilfælde påstanden om, at selve ideen om f.eks. rødbedesuppe altid vil være mere ideel end den virkelige rødbedesuppe, der lander i gryden og i sidste ende i den dybe tallerkenen. </span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Den perfekte rødbedesuppe findes altså alligevel kun som en tanke og når man har erkendt det og hele den materielle verdens illusoriske tilsnit helt generelt, så er man ganske fri til at lege som man vil i køkkenet med begrebet borscht. Noget skal man jo have til aftensmad selv om man tænker store tanker.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Opskriften er kommet til verden mere eller mindre som et patchwork-kludetæppe eller en collage, hvor man fouragerer lidt rundt, i det her tilfælde på nettet, læser en hulens masse opskrifter på rødbedesuppe, låner lidt hist, låner lidt her, finder på noget tredje selv og pludselig står man meget noget, der både er nyt, gammelt og personligt på én gang. </span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Den anden dag kom det til at se sådan her ud: </span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Jeg ristede først nogle korianderfrø i gryden for at få smagen frem inden jeg gav dem et par stød i morteren. Den citrusagtige smag gør noget godt sammen med rødbeder. Så kom jeg dem tilbage i gryden sammen med noget olie og fyldte efter med et hakket løg, hakket bladselleri, et par finthakkede fed hvidløg og en rød chili uden kerner. Jeg ville faktisk gerne have smidt en chipotle ned, men jeg opdagede til min skræk at jeg er løbet ganske tør for denne fantastiske røgede chili. </span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Bagefter kom okseklumperne ved og blev forseglet i varmen, så de ikke smed al deres saft og kraft fra sig. Fire rødbeder havde jeg, og de blev alle sammen revet direkte ned i gryden på rivejern og fulgt af en gulerod og en kartoffel i tern til lige at jævne. Oksefond gjorde hele blandingen mere suppeagtig og jeg supplerede med lidt tomatpure, en velvoksen teskefuld røget paprika og et bundt frisk timian som jeg lige bandt en snor om, så jeg kunne fiske den op igen når den havde udtjent sin værnepligt.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Så lod jeg hele herligheden passe sig selv ved svag varme i et par timer. Efter den tid var kødet trevlet og stadig saftigt. Jeg fiskede klumperne op en for en og blendede suppen inden jeg hældte dem tilbage igen.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Så var der serveret af denne rødviolette herlighed, der kun blev smukkere af at blive dekoreret med en ordentlig klat hvid peberrodssauce.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Platon ville garanteret have spist med lige så stor fornøjelse som mig. </span></div><div class="ecxMsoNormal"><span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: large;">Eller Lenin.</span></div><div class="ecxMsoNormal"><br />
</div></h2>Lone Theilshttp://www.blogger.com/profile/17334309216847525824noreply@blogger.com0