Jeg er forelsket i historien man kunne læse i dag i flere britiske aviser om hvordan James Bonds gamle arbejdsplads, efterretningstjenesten MI6 er gået nye veje i bekæmpelsen af terror.
MI6´s computereksperter har angiveligt haft held med at hacke sig ind på et af Al Qaidas internetmagasiner og erstatte opskriften på hjemmelavede sprængstoffger med en anvisning på hvordan man bager cupcakes.
Det er da smukt: Bekæmp bomber med bagværk.
Det ærgerlige er selvfølgelig, at historien nu er kommet frem og der derfor formodentlig så desværre ikke er flere terroristaspiranter, der hopper på den mere. Sikke en skam. Jeg havde virkelig set frem til at kunne læse en hel diskussionstråd om hvordan man smugler smørcreme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen og om man skal have glimmer eller sukkerfigurer på sine bomber for at bortlede politiets opmærksomhed.
Man ser for sig bombebæltet bestående af tre chokoladecupcakes og måske en enkelt vanilje med hindbærcreme for virkelig at gøre skade.
Det er en mørk aften og en gruppe hætteklædte terrorister bryder ind på et kursted med afmagrede kvinder, der lever af karsesuppe og kolde afvaskninger på 14. dag i et fortvivlet forsøg på at få en krop, der ligner noget, der photoshoppet.
”Frigiv vores brødre fra Pakistanske fængsler nu, ellers! Vi har cupcakes, og vi er ikke bange for at bruge dem!”
Hvem skal man tilkalde? Hvem kan uskadeliggøre en håndfuld kaloriebomber med fare for figuren? Skal politiet i virkeligheden overveje at omskole bombehunde til kagehunde?
Den oplagte oprustning vil uundgåeligt følge med lagkage efter kageterroristerne vil forsøge at overgå hinanden i udspekulerethed. Konditorier vil blive kampzoner. Othelloer, mazariner og drømmekager vil for fremtiden blive sidestillet med masseødelæggelsesvåben.
Ingen vil længere kunne sige ordet brownie uden at skutte sig ved tanken om hvad sådan en ting kan betyde i hænderne på skrupelløse mennesker.
Ak.
Jeg bagte endda op til weekenden, inden jeg vidste bedre. Ganske vist kun minimuffins som jeg har fiflet mig frem til efter en opskrift på siciliansk appelsinkage. Men alligevel. Kagevold er kagevold og med overtoner, der smager af mafia var det problematisk.
Faktisk skulle jeg have holdt picnic med nogen søde kolleger i parken i nærheden af hvor jeg bor her i London, men vejret var ikke med os, så vi sad inden for og lod som om det var solskin, mens vi sippede den fantastiske drink Pimms, spiste picnicmad, smadrede et par stole og hvad man nu ellers gør ved den slags lejligheder.
Pimms er en britisk opfindelse som man ikke skal forsøge at forstå. Man skal bare drikke og så nyde hvordan man gradvist og meget sommerligt kommer i fantastisk humør.
Det er en slags eliksir, der skal blandes op med lemonade og hældes i en stor kande sammen med mynteblade, jordbær, agurker, appelsinskiver og uhæmmede mængder af isterninger.
Smagen er en lille smule medicinsk, for måske at understrege hvor godt det er for en at drikke Pimms.
Det lyder lige så bizart som en tidlig Monty Python-sketch, men akkurat lige som dem, virker det og det fremkalder efter en del indtagelse hjertelig latter.
Og det har man vel brug for i en verden, hvor kager pludselig kan blive dødbringende våben.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar